Anders Thorseth , Ph.D. Studerende - Viden er Magt, men magt er ikke viden. , 06-03-2008 14:05:42

Jeg er enig i at faldet i tilgangen til de tekniske fag er meget alarmerende, herunder datalogi. Det er dog ikke helt nemt at for mig at få fat i din mening om hvad der skal gøres.

Det almene gymnasium (der findes ikke længere en sproglig linie) tilbyder normalt en række specialfag som ikke falder under "almindelig dannelse" som fx film og medier, astronomi, russisk og datalogi. Skal disse tilbud for de særligt interesserede nedlægges på grund af en snæver økonomisk betragtning? Her vil jeg tillade mig at være uenig – at kunne sammensætte dele af sin uddannelse efter interesse er helt afgørende for motivationen af den enkelte.

Mange bruger disse fag til at snuse til fagene for at se om det er noget for dem, samtidig at de tilegner sig nyttig viden. At mange vælger teknisk/naturvidenskabelige fag fra betyder at de aldrig får snuset nok til at opdage ”diamanten i mudderet” så at sige. Det er en kedelig udvikling som måske stammer fra fagenes nørdede image. Datalogi er jo et fag på universitetet på linie med fysik og matematik, hvis de mister optaget fra det almene gymnasium kan jeg kun tro de vil være endu værre stillet end de er idag.

Med hensyn til sprogfagene så er det ikke mit felt, men jeg vil blot nævne at i en globaliseret verden er ”danglish” og lignende unoder bare ikke i orden. På grund af dansks udbredelse vil man i praksis være enkelt-sproget i udlandet og uden grammatisk forståelse vil man være ilde stedt når man skal lære et ny sprog.

Jesper Stemann Andersen , B.Sc., stud.scient. datalogi , 23-06-2008 19:21:02

Med de stigende krav til den brede befolknings forståelse for datalogi/IT kunne man argumentere for at datalogi netop skulle indlemmes i gruppen af fag hvis indhold udgør "almindelig dannelse". I stil med Københavns Universitets oprettelse af en e-Science uddannelse kunne man i højere og mere tydelig grad integrere datalogiske fagelementer i undervisningen i andre naturvidenskabelige fag. Dermed ville man anerkende videnskabens tredje ben - simulation - i tilgift til de to eksisterende - teori og empiri. Kendskab til basal mønstergenkendelse/dataanalyse forestiller jeg mig ville hjælpe folk til at forstå komplekse fænomener baseret på enorme datamængder som bl.a. klimaændringer. Man burde tydeliggøre forskellen mellem universitetsfaget datalogi og det erhvervsprægede IT - for slet ikke at tale om afstanden fra naturvidenskabelig datalogi til de humanistiske kommunikation-fagelementer. Der bør fokuseres på det naturvidenskabelige kernefag - og man bør gøre op med accepten af ikke-universitetsuddannede undervisere i datalogi i gymnasiet. Så nej, jeg er heller ikke enig i at et (midlertidigt) fald i antallet af ansøgere kan bruges som påskud til at marginalisere et fag. Den enkeltes motivation er nøglen til alle studier. Mere interessant kunne det være at se på hvorfor naturvidenskabelige fag i Danmark opfattes som nørdede - og noget for drenge, mens bl.a. franske og canadiske universiteter har langt flere kvinder til forelæsninger i datalogi etc. (påstand baseret på personlig erfaring) Er det opdelingen i matematisk og sprogligt gymnasium og humanistiske og naturvidenskabelige campus'er som gør at der er så lille forståelse mellem fagene i Danmark? Hvad kan man gøre for at folk ikke gaber når de hører ordet datalogi? ... og ja, jeg læser datalogi. :-)