Har været medlem af DRV siden august 2004, sidder i bestyrelsen for bydelsforeningen på Østerbro.
Jeg er især interesseret i spørgsmål vedrørende borgerrettigheder og demokrati, udenrigspolitik foruden uddannelse og forskning, som også er mit erhverv. Jeg er kandidat til borgerrepræsentationen -- her er min kandidatpræsentation:
Jeg er 46 år og underviser i engelsk litteratur ved Københavns Universitet . Jeg har tidligere undervist i gymnasiet, på lærerseminarium og på Reading University i England..
Jeg elsker København i al dens mangfoldighed og ønsker at være med til at præge dens udvikling som en smuk og driftig by, hvor alle føler sig velkomne.
Vellykket integration er livsvigtig for København. Integration er ikke kun et spørgsmål om etnicitet, det gælder også forskelle socialt og med hensyn til alder, uddannelse og førlighed. Uddannelse, beskæftigelse og boligmuligheder er nøgleordene Skolen skal være en succesoplevelse for alle, og ved at blande boligtyper, -størrelser og -priser i det samme område fremmer vi forskelligheden og den gensidige forståelse. Det er vigtigt, at al integration sker ad frivillighedens vej og gennem positive tilbud snarere end ved tvang og forbud.
I en mangfoldig by anerkendes alles ret til at træffe deres egne beslutninger i spørgsmål om påklædning, kost, børneopdragelse, fritidsbeskæftigelse osv.
Trafik: Radikale Venstre har i København et velfortjent ry som cyklisternes ven; men det vigtigt samtidig at være opmærksom på andre trafikanters behov. Det gælder f.eks. gangbesværede, blinde, kørestolsbrugere og større børn, der færdes alene. Fortove, stier og god og tilgængelig offentlig transport skal således også prioriteres.
Byens ansigt: København er en moderne metropol og samtidig en skøn middelalder- og renæssanceby. Byen skal bruges og udvikles med fornemmelse for byens historie og etablerede karakteristika. København skal være en sjov by, men det skal ikke være hoppeborge og candyfloss alt sammen. De r skal også være hjørner af byen, hvor tiden står stille og øjet finder ro.
Det vidste du ikke om mig:
Jeg er ret god til at lave mad