Rune Heiberg Hansen , Konsulent i Danske Universiteter , 13-05-2009 13:48:58

Sofie, selv en helhjertet EU-tilhænger må vel mene, at der er grænser for, hvad EU skal blande sig i?

Som minimum bør spørgsmål om organdonorregistre og medlemskab heraf være et nationalt anliggende.

Endvidere er tvang og personlige moralske valg efter min bedste overbevisning uforenelige størrelser. Formodet samtykke overskrider dermed min tærskel for statens indblanding i privatlivet. Uanset det gode formål.

Hans Peter Lorenzen , biolog , 13-05-2009 13:58:31

Hvad ligger der i "formodet samtykke"? Hvis det blot betyder, at Folkeregisteret eller kommunens sagsbehandler beder en netop fyldt 18-årig person tage stilling til spørgsmålet, og vedkommende så siger 'nej', er man altså ikke donor. Så kan man frit fortryde senere. Hvor er der tale om tvang i dén situation?

Rune Heiberg Hansen , Konsulent i Danske Universiteter , 13-05-2009 14:03:55

Formodet samtykke betyder, at man er tilmeldt som donor, med mindre man aktivt siger fra. Det er med mine øjne tvang. At sende et tilmeldingskort ud til alle 18-årige er fint, men hvis der er krav om, at man svarer (ja, begrænset ja, nej, ved ikke) med indbygget straf ved at undlade at svare, så er det også tvang

Hans Peter Lorenzen , biolog , 13-05-2009 14:04:22

Der er i forvejen et vist samarbejde på tværs af landegrænser om organer til transplantation. Hvis dette samarbejde kan effektiviseres ved et fælles register på EU-plan, bør vi undersøge forudsætningerne for et sådant samarbejde. Kunne én af hospitalslægerne blandt vore medlemmer ikke beskrive det eksisterende mellemstatslige samarbejde om organtransplantation i grove træk samt forholde sig til Sofies forslag?

Hans Peter Lorenzen , biolog , 13-05-2009 14:07:00

Rune:

"... indbygget straf ...". Den formulering er der ingen dækning for. Hvis spørgsmålet ikke betyder mere for én, end at man ikke gider ulejlige sig med at sætte et kryds og droppe kortet i en postkasse, er det helt rimeligt at antage, at man ingen indvendinger har mod at være donor.

Hans Peter Lorenzen , biolog , 13-05-2009 14:11:51

Som ved andre samfundsvigtige lovgivninger (fx skattelovgivningen, sociallovgivningen etc.) er der intet kritisabelt ved at pålægge borgerne en pligt til at reagere på en henvendelse fra offentligheden. Hvis det klart fremgår, hvordan tavshed vil blive tolket, svarer det til de offentlige udsendelser, vi ellers ikke finder problematiske. Hvorfor skal ordninger, der redder liv, være dårligere stillede end ordninger, der varetager samfundets indtægter og udgifter?

Rune Heiberg Hansen , Konsulent i Danske Universiteter , 13-05-2009 14:23:36

Beslutningen om at være donor eller ej er dybt personlig. Statens virketrang må ikke fratage os retten og pligten til selv at tage stilling - også til at vælge ikke at tage stilling. Det er IKKE det sammen som almindelige skrivelser fra det offentlige.

Der har været fremsat to forskellige forslag. Enten at man er født medlem, og aktivt skal melde sig ud (det er det jeg forstår Sofie forestiller sig). Eller at man tvinges til at tage stilling gennem sanktion vad manglende svar. Begge forslag er jeg stærkt uenige i.

Endelig er forslag, der styrker samarbejdet på tværs af lande vedr organtransplantation naturligvis positivt.

Hans Peter Lorenzen , biolog , 13-05-2009 14:28:01

"Beslutningen om at være donor eller ej er dybt personlig. Statens virketrang må ikke fratage os retten og pligten til selv at tage stilling - også til at vælge ikke at tage stilling."

Det er vi helt enige om. Men vore konklusioner er altså helt forskellige. Jeg finder, at dybt personlige beslutninger godt kan ske på baggrund af en forespørgsel fra "det offentlige". Ellers overlades beslutningen til de efterladte, og det kan vi ikke være bekendt - hverken over for dem eller over for donoren.

Hans Peter Lorenzen , biolog , 13-05-2009 14:31:59

NB:

"... sanktion ved manglende svar."

Det er endnu et misledende ordvalg, der ikke er belæg for. At tolke tavshed som samtykke er der masser af fortilfælde for i dansk forvaltningspraksis.

Rune Heiberg Hansen , Konsulent i Danske Universiteter , 13-05-2009 14:32:49

Men Hans Peter, du forholder dig ikke til sagens kerne:

Skal vi som udgangspunkt være donorer med mindre vi aktivt siger fra? Skal der være indbygget en straf for ikke at ville tage stilling?

Som sagt er henvendelser OK, men at staten tager personlige valg for os, eller straffer os for ikke at gøre det, det bør ikke være OK.

Hans Peter Lorenzen , biolog , 13-05-2009 14:32:52

Er der nogen, der ved, hvordan Etisk Råd stiller sig til dette spørgsmål?

Rune Heiberg Hansen , Konsulent i Danske Universiteter , 13-05-2009 14:35:50

Ps. Der har helt konkret være forslag fremme om, at man SKAL tage stilling. Og at der skal være en straf for ikke at gøre det. Det foreslår Sofie ikke - da hun ønsker det med mine øjne mest vidtgående forslag, formodet samtykke.

Og "tavshed som samtykke" indebærer i denne konkrete sag med mine øjne, at man som borger ikke vil kunne undsige sig at forholde sig til donatoion, hvilket jeg ikke mener staten kan pålægge den enkelte.

Hans Peter Lorenzen , biolog , 13-05-2009 14:43:38

Rune, jeg accepterer ikke dine præmisser. Jeg gentager nu tredje gang, at jeg ikke kan få øje på elementet af straf for, at man afstår fra at tage stilling.

Ja, jeg går ind for, at man som udgangspunkt er organdonor, men at man kan blive fri, hvis man aktivt tager stilling imod. Er man mindreårig, må forældrene aktivet tage stilling. Det skal de også i dag. Det svarer til, at børn af Jehovas Vidner ikke må modtage blod, medmindre deres forældre giver tilladelse.

I tilfælde af mistanke om en forbrydelse, foretages en obduktion. Der udtages vævsprøver til analyse, og en del bliver gemt til senere analyse. Alle organer undersøges, men lægges tilbage efter dissektionen. Hverken ofret eller dennes pårørende har nogen mulighed for at sige 'nej' til obduktion i denne sammenhæng.

Nu kræver du, at dødsofret skal have forrang for transplantationspatienten i de tilfælde, hvor politiefterforskningen ikke skal have forrang for dødsofret. Det giver ingen rationel mening for mig. Man kan godt tillade sig at afkræve alle en personlig stillingtagen til en vigtig beslutning, der redder liv for andre, og som ellers ville blive pålagt ens efterladte. Det ser jeg intet uetisk i.

Hans Peter Lorenzen , biolog , 13-05-2009 14:51:31

NB:

Jeg er noget forundret over, at så mange danskere accepterer en mangfoldighed af myndighedsindgreb så som umyndiggørelse, tvangsindlæggelse, tvangsbehandling, tvangsfjernelse etc., mens man er i live, men reagerer så irrationelt negativt over for myndighedernes dispositioner i forhold til de afdøde. Indgreb, som hver enkelt har rig lejlighed til at forholde sig til, mens man er i live, og som er så berettigede i forhold til liv og død med vor tids hospitalsteknik.

Rune Heiberg Hansen , Konsulent i Danske Universiteter , 13-05-2009 15:06:09

HP: Sofie foreslår som jeg ser det, at vi er fødte organdonorer (formodet samtykke), og at vi aktivt skal melde fra. Et ANDET forslag, der har være debatteret heftigt her på radikale.net, men som altså IKKE følger af Sofies forslag, er, at man som fx 18-årig skal tage stilling, og at der SKAL VÆRE EN KONKRET STRAF forbundet med ikke at ville tage stilling. Der er altså TO forskellige forslag, som du vist blander sammen.

Født organdonor lader samfundets behov overskygge den enkeltes personlige stillingtagen. Uanset hensigten er der spørgsmål, staten ikke bør løse for os. Og beslutningen om at være organdonor eller ej, er præcis sådant et personligt spørgsmål.

Hans Peter Lorenzen , biolog , 13-05-2009 15:32:03

Rune, vi er blot uenige. Hvis "straffen" for ikke at tage stilling er, at andre - fx myndighederne - tager stilling for én, så kan jeg fint leve med det. Jeg ser jeg ingen forskel fra, at det er de pårørende, som skulle tvinges til at tage stilling, hvis man som i dag ikke har taget personligt stilling. Jeg går naturligvis ikke ind for bødestraf for manglende tilbagemelding. Automatisk registrering som donor er meget mere logisk.

Hvis jeg forstår Sofies model korrekt, kan man til enhver tid melde sig ud af donorregistret, eller ens forældre kan, hvis man er umyndig. Det samme forlanger man af Jehovas Vidner - blot med omvendt fortegn. Hvis man vil have særbehandling på hospitalet - altså afstå fra blodtransfusion - må man melde ud. Noget tilsvarende må gælde, hvordan ens efterladenskaber skal håndteres efter døden.

Lasse Holm Grønning , Kandidat til Europa-Parlamentet , 13-05-2009 15:34:16

Jeg kan kun udtrykke 100 % støtte til Sofies udspil. Der er i den grad brug for en fælles europæisk indsats på området. Det her handler ganske simpelt om at redde liv. Det fremmer udspillet.