Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist, i den rækkefølge. Hvem kan føre solen bag lyset? , 19-05-2009 13:09:07

Der mistede du min stemme Sofie, prostitution kan ikke afskaffes, med den model du der gør dig til talsmand for, vil du jage sex arbejderne i armene på den organiserede kriminalitet, og dermed styrke banderne økonomisk.
Samtidig er det sådan at Svenskerne nærmest blev grint ud af parlamentet, da de sidst forsøgte med deres menneskeretsstridige lovgivning. Alle har lov til at bestemme over egen krop. Alt menneskehandel og tvang er forbudt allerede i dk, men en licensordning vil få kontrol over området. I øvrig har du den danske befolkning imod dig.
http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=http://www.europarl.europa.eu/hearings/20040119/femm/document1_en.pdf&ei=SZASStDYJoOL_QaVzoi3Dw&sa=X&oi=translate&resnum=3&ct=result&prev=/search%3Fq%3DEU%2Bregulativ%2Bprostitution%26hl%3Dda%26rlz%3D1T4HPEA_daDK284DK284%26sa%3DN  
 

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist, i den rækkefølge. Hvem kan føre solen bag lyset? , 19-05-2009 20:08:19

 Resulusion Fra Europarådet
Resolution 1579 (2007)1
Prostitution – Which stance to take?

http://assembly.coe.int/Main.asp?link=/Documents/AdoptedText/ta07/ERES1579.htm

Her kan du læse hvordan den svenske model blev modtaget.

http://thehumanstain.smartlog.dk/gode-nyheder-post115766  

Det burde give noget at tænke over.

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har den, der tør forsvare dem. , 20-05-2009 00:28:13

Vi er enige om at menneskehandel, vold og undertrykkelse af mennesker både mænd og kvinder skal udryddes fra jordens overflade.

Gå benhårdt efter bagmændene, der udnytter og tjener penge på prostitution.

Men om midlet er at standse efterspørgslen af sex ved en kriminalisering af sexkunder er gangbart tror jeg ikke på.

Der vil opstå et sort marked hvor uhyrlighederne vil trives og udvikles afstumpet og kynisk.

Hvis du ønsker at standse efterspørgslen af sex er du nødt til at gøre alle kvinder frigide og mændene impotente.

Men livet bliver en del mindre sjovt, da sex er noget der optager den menneskelige hjerne med jævne mellemrum.

Jeg er enig med flemming i at en licens-ordning er vejen frem, således at de mennesker, der ønsker at tilbyde seksuelle ydelser ikke bliver stigmatiseret og udstødt af samfundet.

Ligestilling for alle mennesker uanset køn, livsindstilling og livsudfoldelse, der ikke begrænser deres medmenneskers frihed.

Frisind og ansvar - TAK.

Jeg vil opfordre dig til at læse argumenter for og imod kriminalisering, der er skrevet på radikale.net.

Der har været en heftig debat.

Hans Hansen , IT-administrator, Systemudvikler, Virksomhedsøkonom , 20-05-2009 23:51:40

 Sofie

Hver gang et forbud oprettes, risikerer man et marked for organiseret kriminalitet. Det være sig alkohol, stoffer og i det hele taget alle forbud. Som forhenværende FET aspirant, bør du vel overveje muligheden for at dine selvsamme forslag kan misbruges, og ved samme lejlighed komme med begrundelser for hvorledes dette kan undgåes.

Hvis du gerne vil bekæmpe prostitution, er det vel ikke særlig logisk ligefrem at importere flere prostituerede, hvoraf nogle må formodes er narkomaner. At ville hjælpe, er en glimrende ting, men vil du ikke være så venlig udvise større eftertænksomhed i forbindelse med dine forslag, ved at omtale de aktuelle svagheder?

Eftersom danmark og højrefløjen tilsyneladende ikke vil oprette en fattigdomsgrænse, og i betragtning af andelen af de sociale problemer er vokset betydeligt, eksempelvis med antallet af børn der idag lever under, den af EU fastsatte fattigdomsgrænse, finder jeg dine bekymringer vedr. voksne udenlandske kvinders hjemlandsskabte problemer sekundære og uden tilstrækkelige proportioner.

Karen Colding Laustrup , , 03-06-2009 23:47:28

Jeg arbejder frivilligt som læge i Reden International på Vesterbro i Kbh.
Jeg har stor sympati for dine foreslag om tiltag imod at komme trafficking til livs.
Jeg er derimod meget tvivlende omkring, hvorvidt det vil have nogen - andet end politisk - effekt at kriminalisere sexkunderne. Man må tænke på, at det er helt almindelige danske mænd - og en meget stor procentdel, der benytter sig af kvindernes ydelser.
Den moralske problemstilling i at betale et andet menneske for sex synes jeg hører til i anden debat. Hvis man sorterer den del fra, står vi med mænd, der besøger kvinder, der tvinges til sex uden selv at drage økonomisk fordel af handlen.
Jeg kan ikke forestille mig, at størstedelen af de (danske) mænd, der benytter sig af prostitution velvidende konteksten ville vælge den type af prostitution til.
Nu når jeg endelig min pointe: Jeg synes din liste af tiltags-foreslag mangler et element: OPLYSNING.
Det gælder både de potentielle kunder - gerne helt ned til folkeskoleniveau - men også fagfolk med kontakt til miljøet, nemlig politifolk, jurister og andre. Det er velkendt, at der findes stor mangel på viden indenfor området hos disse grupper.
God arbejdlyst - godt at se, at der endelig er kommet lidt mere fokus på denne problemstilling. /Karen

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist, i den rækkefølge. Hvem kan føre solen bag lyset? , 04-06-2009 09:50:24

Ved at give Licens til prostituerede, der har en adr at arbejde fra kan man forbyde gade prostitution, det sammen med en social indsats med lægeordineres narko, få kontrol over den del af Markedet hvor de ufrivillige sex arbejder tjener deres penge, om tvangen er et narko  behov, tvang penge, eller nød i hjemlandet, vil en licensordning for bordeller og alle der arbejder der, under kontrol af arbejdstilsyn, besøg af skat mm. forhindre ansættelse af ikke godkendte sex arbejder eller bodel ejer, licensen kan opnås ved tilmeldelse til skat. en ulovlig bordel kan ikke annoncere da politi og skat alligevel holder øje med at der ikke handles eller annonceres med tyvekoster eller sort arbejde. og en sex arbejder der ikke kan annoncere er ferdig i branchen. med et forbud mod sex arbejder på gadeplan, kan begge parter straffes på bordel kan ejeren straffes da han ikke kan spille dum og sige det vidste jeg ikke. det er problemet med den lovgivning vi har i øgeblikket eller den findske model som den også kaldes, det er umuligt at bevise ar det er med forsæt, og derfor er straffen for sex med en handlet kvinde utopi. 

Det vil udelukke alle de kriminæle fra miliøet, mest fordi dem der betaler beskyttelsespenge er udlejeren af lokaler (rufferen) der kan presses da de i dag er på den forkerte side af loven.

Arne Rud , Esbjerg. , 04-06-2009 10:30:46

@F.N. Nielsen. - Prostitution som en menneskeret? - DRV er ingen pornobutik; en handel med narkotika og prostituerede er en sag for politiet.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist, i den rækkefølge. Hvem kan føre solen bag lyset? , 04-06-2009 10:47:13

Hrr Arne

Emne : Prostitution og empowerment af Birgitte Kofod Olsen
Indsendt af : TEAM GIMEL/Birgitte Kofod Olsen
Dato : 26-11-2008 20:20:40

Når prostitution er frivillig - hvordan håndterer vi det?

Af Birgitte Kofod Olsen, PhD, Vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder

Det at udvise respekt overfor kvinders valg af prostitution som erhverv og anerkende det som en del af kvindens ret til at bestemme over egen krop og ret til frit at vælge erhverv, er ikke ensbetydende med, at vi afskærer os fra løbende at forbedre forholdene for kvinder i prostitution eller viser, at der er alternativer til et liv i prostitution gennem forebyggende og oplysende indsatser.

Det er med andre ord ikke udtryk for en accept eller cementering af et ”ulige magtforhold kønnene imellem” i ”det patriarkalske samfund”, hvor ”prostitution kan ses som et privilegium, magthaverne yder sig selv..” som Trine Baumbach harcelerer i sin kronik her i avisen den 5. august.

Men faktisk det modsatte. Bag mit forslag om en licensordning og den hertil knyttede understregning af respekt for prostituerede kvinders rettigheder, ligger et grundprincip, som vi i menneskerettighedsmiljøet – både det formelle og uformelle – har bygget indsatsen for beskyttelse og fremme af kvinders rettigheder på igennem årtier, nemlig såkaldt empowerment. I dette begreb ligger ikke alene styrkelse af kvinders kompetencer, viden om egne rettigheder, ressourcer og muligheder, men også styrkelse af selvtillid og bevidsthed om eget værd.

Empowerment repræsenterer dermed både en række redskaber, som den enkelte kvinde kan anvende, men også en analytisk tilgang, der gør det muligt at gennemtrænge netop patriarkalske og andre strukturer, der fastlåser kvinder i bestemte positioner, fordomsfulde og stereotype opfattelser.

I prostitutionsdebatten giver rettighedstænkningen og empowerment tilgangen os mulighed for at se prostituerede kvinders interesse og behov gennem andre linser end dem vi sædvanligvis benytter. Andre måder at varetage interesser og opfylde behov på bliver dermed synlige og udgør efter min opfattelse konstruktive bidrag til en politisk og samfundsmæssig debat om bæredygtige og respektfulde løsninger, der også tager højde for kompleksiteten på prostitutionsområdet.

Men lad os starte med menneskerettighederne, hvis indhold ikke helt ser ud som påstået af Trine Baumbach.

Menneskerettighedskonventionerne forbyder ikke prostitution, men en række af konventionerne indeholder forpligtelser for staten til at bekæmpe udnyttelse af kvinder ved prostitution samt handel med mennesker med henblik på prostitution. Al form for prostitution, der er tvunget skal derfor
bekæmpes. Frivillig prostitution ses omvendt ikke som en krænkelse i sig selv, men som et fænomen, der bidrager til at diskriminere kvinder og øger risikoen for andre krænkelser, især vold.

Et marrokansk forslag om at indskrive en forpligtelse for staterne til at vedtage lovgivning til undertrykkelse af prostitution (suppression of prostitution) i art. 6 i FNs Kvindekonvention blev afvist i forbindelse med forhandlingerne af konventionen af 48 lande mod 19, herunder af både Holland og Italien.

I den forståelse, anbefaler FNs kvindekomité da også, at staterne gør en særlig indsats for at forebygge og reducere prostitution, men samtidig undlader at kriminalisere prostitution, da det anses at ville medføre yderligere stigmatisering og marginalisering af kvinderne.

Håndteringen af frivillig prostitution er dermed i vid udstrækning overladt til staternes skøn over, hvad der udgør de bedst egnede løsninger i den nationale kontekst. Et tilsvarende udgangspunkt er valgt i både Europarådet og EU, som ikke indtil videre har fremlagt forslag til regulering eller politiske anbefalinger til en fælles europæisk indsats.

Vi kan altså ikke påstå, at vi har en ret til at være fri for prostitution. Men derimod har vi nogle rettigheder som borgere, der giver os frihed til at involvere os i de aktiviteter vi har lyst til og som passer med vores ønsker og mål i livet. Det gælder uanset, hvad andre mennesker eller staten synes om dem, så længe de ikke krænker andres rettigheder eller er uforenelige med samfundsmæssige interesser i fx sundhed og sædelighed. I forhold til prostitution er det især den individuelle selvbestemmelsesret og privatlivsbeskyttelsen, der er relevante. De finder konkret udtryk i retten til at bestemme over egen krop, til at udvikle relationer, til at indgå i seksuel aktivitet og til frit at vælge et lovligt erhverv. Og netop disse rettigheder er relevante for kvinder og mænd i prostitution og kan kræves opfyldt uden diskrimination på grund af den sociale status, som prostitutionsudøvelsen medfører.

Det er naturligvis en diskussion i sig selv, om der består en samfundsinteresse i at beskytte sædeligheden eller den offentlige moral, som vejer tungere end hensynet til den enkelte prostituerede kvindes interesse i at udføre et erhverv, der ikke er ulovligt. Både på grund at erhvervets lovlige karakter og den danske tradition for seksuelt frisind, har jeg dog svært ved at se, at en begrænsning på det grundlag vil opfylde det krav om nødvendighed og proportionalitet, der stilles ved indskrænkninger i den en menneskeretlig beskyttelse.

En anden diskussion, som er helt på sin plads, er betydningen for ligestillingen mellem kvinder og mænd, af at vi accepterer prostitution som markedsstyret aktivitet i vores samfund. Bliver alle kvinder dermed gjort til seksuelle salgsobjekter? og influerer den opfattelse på kvinders muligheder i andre sammenhænge, som fx medierne, kulturlivet, bestyrelserne? Jeg har ikke set undersøgelser, der fremviser en kausal sammenhæng mellem kønsdiskrimination i almindelighed og forekomsten af prostitution. Den er der nok, om end i en ikke-dokumenterbar form, og i så fald tror jeg, den er udtryk for en patriarkalsk struktur, som er helt grundlæggende, og derfor må adresseres i alle sammenhænge. Jeg vælger derfor at se det patriarkalske system som et grundvilkår, der har indflydelse på prostitutionsområdet. Et grundvilkår, der ikke kan fjernes alene gennem eliminering af prostitution, men derimod forandres gennem en empowerment strategi.

En empowerment strategi kan bidrage til at øge viden om rettigheder og muligheder, samt forbedre kompetence og udvikle ressourcer hos den prostituerede kvinde, som sætter hende i stand til at foretage oplyste valg, der er rigtige for hende og passer til hendes situation. Det kan være at starte eller blive i prostitution eller forlade den. Erfaringen er, at en sådan tilgang bidrager til opbygning af personligt selvværd og modstandskraft og dermed har en mindskelse af risikoen for at give efter for pres eller tvang til at starte i prostitution som effekt.

Forandring ad denne vej vil på længere sigt gradvist kunne føre til en anerkendelse af, at kvinder i prostitution besidder en særlig viden og ekspertise, der også kan bruges i andre erhverv. Når både kvinden selv og det omgivende samfund har denne viden, afføder det reelle muligheder for at skifte erhverv. Samtidig vil det mindske risikoen for diskrimination og stigma af kvinderne for deres prostitutionsudøvelse.

Det er indenfor denne forståelsesramme, mine forslag til håndtering af frivillig prostitution skal ses. Det har på den ene side ført til et forslag om, at kriminalisere kunder til handlede kvinder, der er tvunget i prostitution, og på den anden side til et forslag om en licensordning for frivilligt prostituerede, der dels sikrer at frivilligheden er reel, dels muliggøre en skelnen for kunder og retshåndhævere mellem tvungne prostituerede og frivilligt prostituerede kvinder.

En licensordning skal imidlertid ses som en del af en større reguleringspakke og socialpolitisk indsats, der har som overordnet formål at styrke de prostituerede kvinders rettigheder gennem uddannelse, læring, støtte og oplysning om, hvordan man opnår størst mulig sikkerhed i branchen og hvordan man kan forlade prostitutionen. Uddannelse og information til kvinder om de negative og positive aspekter af prostitution og mulige alternativer til valget af prostitution som erhverv bør også være en del af en helhedsorienteret indsats.

Et første skridt i en sådan indsats er afkriminalisering, som vi jo i Danmark allerede tog i 1999 med en ophævelse af straffelovens bestemmelse om, at politiet kunne meddele prostituerede kvinder pålæg om at søge lovligt erhverv. Indtil da kunne en manglende efterkommelse af pålægget udløse straf.

Et næste skridt er etableringen af interesseorganisationer og/eller fagforeninger, der udover at kunne tilbyde oplysning om rettigheder og anden relevant undervisning, vil kunne fungere som talerør og repræsentant for prostituerede kvinder i politiske forhandlinger, i den offentlige debat, i retssager og andre sammenhænge, hvor der er behov for beskytte og fremme prostitueredes rettigheder og krav på ikke-diskrimination. Samlingen i sådanne organisationer bidrager samtidig til at forbedre den sociale status, der er knyttet til et liv i prostitution, og kan derigennem indvirke på den enkelte prostitueredes livsforhold og sociale status.

Og det er jo faktisk allerede sket så småt med de prostitueredes eget initiativ til etablering af Sexarbejdernes Interesseorganisation, SIO, og netværk som Team Gimel, der oplyser om prostitueredes forhold, skaber rum for dialog mellem prostituerede og indgår i dialog med politiske beslutningstagere.

Men yderligere skridt kan tages for at sikre prostituerede kvinders sundhed, sikkerhed og arbejdsforhold. Det kan ske gennem en regulering af erhvervet, der har som formål at opstille standarder for arbejdsforhold på massageklinikkerne, bordellerne og escortbureauerne. Der kan fx stilles krav til de fysiske rammer, de sanitære forhold, til hygiejne og andre sundhedsmæssige forhold, krav til sikker sex, og til oplysning om de ansattes rettigheder. Indenfor en sådan reguleringsramme vil man også kunne indføre et krav om registrering af virksomheden, en licensordning og inspektionsadgang for Arbejdstilsynet.

Sundhedsklinikker og faste undervisningstilbud kunne supplere reguleringen og udbygge den indsats, der i dag gøres af Kompetencecenteret for Prostitution, Reden International og Gadejuristen. Et væsentligt nyt tiltag vil her kunne være at inddrage aktive og tidligere prostituerede og deres organisationer i udviklingen og etableringen af væresteder, rådgivning om sexarbejdet og arbejdsbetingelserne, samt konkret støtte til de kvinder, der ønsker at forlade branchen.

En reguleringsordning, der indeholder nogle af disse komponenter, er gennemført i New Zealand i 2003 med vedtagelsen af en lov om en prostitutionsreform, der introducerede en licensordning for de såkaldte administratorer, der driver bordeller mv. I tilknytning hertil blev der indført myndighedsinspektion, så det løbende kan kontrolleres, at administratorerne opfylder licensordningens krav. En evalueringsrapport fra i år viser, at ordningen har haft positiv effekt både i forhold til sexarbejdernes sundhed, deres løsrivelse fra alfonser og kriminelle miljøer, og deres retssikkerhed. Ordningen har også betydet, at problemet med vold overfor sexarbejdere er mindsket og vist, at antallet af prostituerede ikke er steget. Det vurderes at have været afgørende for succesen, at de prostitueredes egen organisation ”New Zealand Prostitutes Collective” er aktivt involveret i driften af sundhedsklinikker og i oplysningsarbejdet.

Når jeg har foreslået en licensordning, hvorunder der udstedes en personlig licens til den prostituerede kvinde frem for til en administrator, hænger det sammen med mit udgangspunkt om, at det er afgørende at beskytte og fremme kvindernes rettigheder, og styrke deres selvværd og status. Når vi fx tildeler advokater bestalling, læger, psykologer og nogle terapeuter ydernummer, og taxachauffører bevilling, opnår vi på samme tid en form for garanti eller berettiget forventning for kunderne om en ordentlig kvalitet i ydelsen og tildeler udøveren status som godkendt af det offentlige system. Der ligger derfor en iboende anerkendelse af udøveren i sådanne ordninger, som taler godt sammen med et ønske om at empower prostituerede kvinder.

En personlig licens, bør som andre godkendelser, gøres betinget af, at den prostituerede opfylder nogle krav, som er objektivt konstaterbare og kan dokumenteres. Det kan omfatte krav om
gennemgang af kursus i sexologi, hygiejnekursus, første-hjælp-kursus eller hvad der måtte være relevant, og en erklæring om myndighed og frivillighed samt oplysning om, hvorfra erhvervet udøves, og om kvinden er registreret som selvstændig eller ansat. Medlemskab af en interesseorganisation eller fagforening vil på grund af foreningsfriheden ikke kunne opstilles som krav for en licens, men der bør i forbindelse med licensens tildeling gives oplysninger om relevante organisationer, så medlemskab fremmes.

Der synes i princippet ikke at være noget til hinder for at kombinere en sådan personlig licensordning med en administratorordning, hvor der også kræves tilladelse til at drive bordel eller klinik. Med inspiration fra den New Zealandske løsning, kunne det opstilles som forudsætning for at opnå tilladelse, at ansøgeren ikke tidligere er dømt for en række forudbestemte lovovertrædelser, som for eksempel vold, narkokriminalitet eller hvidvaskning af penge. Hermed indbygges et effektivt værn mod kriminelle bagmænds udnyttelse af kvinder i prostitution.

Uanset om vi accepterer sexkøb eller tager afstand fra det, er vi nødt til at respektere, at kvinder og mænd i prostitution har rettigheder. Rettigheder som i et demokratisk samfund kun kan begrænses, hvis væsentlige og tungerevejende grund taler derfor. Kønsligestillingsprincippet tilsiger måske, at prostitution bør bekæmpes fordi det afspejler mænds magt og dominans. Men kønsligestilling kan også opnås gennem styrkelse af kvinders selvbestemmelsesret og frihed, deres kompetenceudvikling, ressourcer og øgede selvværd. Og den anerkendelse der følger i kølvandet herpå. I det lys, ser jeg en styrkelse af prostituerede kvinders rettigheder som en potentiel sejr for ligestilling - både for dem og for alle andre kvinder.

Den diskussion er selvfølgelig helt nødvendig for de danske politikere at tage. Men der er grund til at overveje et alternativ

Skadesreduktion
Ved at give sexarbejderne værdighed, myndighed, handlekraft, faglig sikkerhed og anerkendelse har man mindsket stigmatiseringen af sexarbejderne og mulige skadevirkninger ved erhvervet. De udsatte får nu rådgivning, som de kan respektere - fordi de selv bliver respekteret og talt til i øjenhøjde.
 

Arne Rud , Esbjerg. , 04-06-2009 11:05:01

@F.N. Nielsen. - Red barnet.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist, i den rækkefølge. Hvem kan føre solen bag lyset? , 04-06-2009 11:29:04

Arne

Kan du ikke bare sende dem en kam?