Her kommer en stemningsrapport fra landsmøde i vores europæiske parti ELDR.
I sidste uge var vi en radikal delegation på fem mennesker af sted til den årlige kongres i moderpartiet ELDR. I år fandt det sted i Barcelona, og værterne var vores søsterparti CDC (Convergència Democràtica de Catalunya). En begivenhed der i den grad minder om det radikale landsmøde med temadiskussioner, oplæg, personvalg (til ELDR’s Bureau) og afstemninger om en lang række resolutioner. Nogle bedre end andre. Nogle der består ikke-testen. Nogle der ikke gør. Fuldstændig som resolutionerne på det radikale landsmøde. Vi havde bidraget med tre resolutioner.
En i samarbejde med de øvrige nordiske søsterpartier, der udtalte støtte til Islands optagelse i EU.
En i samarbejde med vores hollandske søsterparti D66 hvor vi foreslog, at der etableres en suppleantordning i Europa-Parlamentet, sådan at medlemmer af parlamentet f.eks. bliver i stand til at afholde barselsorlov. I dag bliver man blot registreret som fraværende, og risikerer derved at miste både lønmidler og status (ligesom man får store problemer med fremmødestatistikken som medierne derhjemme som bekendt holder øje med!), hvis man skulle være så letsindig at gå hen og få et barn, mens man sidder i Europa-Parlamentet! Ret oldnordisk at det ikke eksisterer i betragtning af, at man i EU for længe siden har vedtaget lovgivning, der sikrer minimum 14 ugers barselsorlov til nybagte forældre i hele EU.
En hvor vi foreslog, at EU tager initiativ til at oprette superhospitaler til behandling af særlige og sjældne sygdomme og til at øge forskningen i disse sygdomme. Det samme forslag som vi præsenterede i Europa-parlamentsvalgkampen.
Alle tre resolutioner blev vedtaget med stort flertal og efter god debat. I betragtning af vores ringe størrelse må man sige, at vi var rigtig godt repræsenteret i debatten. Til sammenligning havde Venstre ikke fremsat en eneste resolution, de deltog stort set ikke i kongresarbejdet – jo jo de var da til receptionerne om aftenen – og deres kandidat til bureauet blev – måske derfor? – heller ikke valgt.
Betyder det så noget at deltage og være aktiv? Nu må vi se. Ligesom man med Radikale Venstres Landsmøde som menigt medlem godt ind imellem kan blive i tvivl om, hvorvidt det rent faktisk betyder noget, at man gjorde et solidt stykke arbejde med at fremsætte resolutioner osv., så er det jo i al fald heller ikke sådan, at fordi ELDR nu har sagt ja til vores forslag, så bliver de til EU-politik i morgen.
Men vi har sået nogle frø. Og vi følger op på dem. Nu er det politik som Europa-Parlamentets 3. største parti går ind for. Det skal de selvfølgelig holdes oppe på. Og det kan vi godt, også selvom vi ikke har en plads i Europa-Parlamentet.
Et er i al fald helt sikkert. Hvis man ikke forsøger at få indflydelse på politikken. Hvis man ikke fremsætter nogle resolutioner og engagerer sig i diskussionerne. Så får man helt sikkert ikke noget igennem.
Dette indlæg bliver i øvrigt trykt i næste nummer af Radikal Dialog, medlemsbladet i DRV Hovedstaden