Stig Libori

Stig Libori

De radikale er bedst i opposition

Antal relationer 5
Anbefalet af 6
Interesseret

Krav til overvægtige?

18-07-2011 16:46:20 - 28 kommentarer

Fedme er et reelt problem, men er det forældrenes skyld? Eller er det samfundets skyld?

 

Vi har set RV ønsker at sidestille fedme hos børn med omsorgssvigt, men er det reelt omsorgssvigt der er tale om? Og hvis det er, hvor går grænsen så? Er passiv rygning omsorgssvigt? Er berusede forældre til en fest omsorgssvigt? Er rod i huset omsorgssvigt? Hvad med leverpostej i køleskabet der har passeret sidste udløbsdato? Er det omsorgssvigt hvis tøjet er lidt beskidt? Eller hullet? Man kan fortsætte listen i det uendelige: Perspektivet er, at hver gang vi kalder endnu en ting omsorgssvigt er vi med til yderligere at indsnævre normalitetsbegrebet i tankekontrollens navn.

 

Det er jo oplagt at konstatere, at eftersom fedmeepidemien bliver værre og værre tyder noget på den er samfundsskabt - altså, at det er en naturlig følge af den måde samfundet fungerer på i dag. Ligesom de mange forurenende biler ikke beviser at folk er ligeglade med klimaet, men er en simpel følge af den måde vi har indrettet samfundet på.

 

EU har forøvrigt reageret med skrappe krav overfor bilindustrien: fra 2020 må nye biler i gennemsnit kun udlede 95 g CO2/km - en betydelig skærpelse i forhold til dagens niveau (ca 140 g CO2/km). Man har altså erkendt, at man nok kan lokke forbrugerne med afgiftsincitamenter når det gælder bilerne, men dybest set skal kravene stilles til producenterne.

 

Det vil være oplagt at nå frem til en lignende tankegang til fedmeproblematikken. Der skal stilles krav til næringsværdien af de fødevareprodukter der må sælges på markedet - også på fastfoodmarkedet.

 

Hvis bilfabrikanterne ikke overholder kravene skal de betale bødestraffe. På samme måde bør produkter af særligt sundhedsskadelige fødevarer betale bøder, som ubeskåret skal gå til at betale for afhjælpning af fedme - det kan være diætisthjælp, gratis motionsklub, eller kurophold med slankemad.

 

RV's nyeste ide om at straffe en forældregruppe som formentligt i forvejen er presset er en dødsejler. Danmark har i forvejen verdensrekord i at fjerne børn fra hjemmet - en rekord vi ikke bør være stolte af. Noget tyder på, at nogle RV politikere har et fedmeproblem på hjernen, når de kan foreslå at forfølge folk med overvægtige børn med omsorgssvigt-betegnelsen.

 

Tværtimod: Omsorgssvigt er et ord der bør benyttes langt mindre end i dag. Ligesom vi har en racisme-paragraf bør vi også have en omsorgssvigt-paragraf, så samfundet tvinges til at tage samfundsskabte problemer alvorligt, i stedet for bare at skyde skylden på forældrene.

Kommentarer
Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 18-07-2011 18:21:10

Hvorfor skal alle os der godt kan finde ud af at motionere gå glip af en burger i ny og næ, en skål lørdagsslik og chips til fødselsdagen?


Ole Brandt
Int.

Ole Brandt , cand. polit. , 18-07-2011 18:22:34

@Stig

 

Du skriver: "Danmark har i forvejen verdensrekord i at fjerne børn fra hjemmet - en ..." Hvor har du hentet dette fra? For at være helt ærlig så er det min opfattelse at der til tider fjernes for få børn fra hjemmet. Tillige er indsatsen for forebyggelse af tvangsfjernelser af børn fra hjemmet yderst ringe specielt nu hvor amterne er nedlagt. Det er der vi skal sætte ind og give en vifte af tilbud der forhindre tvangsfjernelser.

 

Servicelovens § 52:

 

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

 

  1. Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.
  2. Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.
  3. Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.
  4. Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 5 og 6, eller i et botilbud, jf. § 107.
  5. Aflastningsordning, jf. § 55, i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1-3, 5 og 6.
  6. Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.
  7. Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.
  8. Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.
  9. Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

 

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke kan ske når der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af

 

  1. utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge
  2. vold eller andre alvorlige overgreb
  3. misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller
  4. andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge

 

kan kommunens børn og ungeudvalg uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.

 

 

NB: Der kan kun træffes en afgørelse efter punkt 1 - utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge - når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.

 

Så træk nu vejret meget dybt. Vi skal ikke straffe forældrene vi skal hjælpe de mange børn der er udsat for omsorgssvigt. Og dem er der mange af (også på Frederiksberg og i Gentofte).


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , , 18-07-2011 18:27:48

Man bliver også tyk af at overspise sunde fødevare.


Per Harry Hansen
Int.

Per Harry Hansen , pens. almenlæge , 18-07-2011 18:33:32

”Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen. ..."

Nogle er mere end andre villige til at tilslutte sig de rette, autoriserede, forhastede konklusioner.

I mine erindringer indgår en femårig dreng behandlet som blebarn og luftet i barnevogn, jeg var stærkt impliceret i den tvangsfjernelse og meget bekymret for, hvad det mon kunne føre til.

Han blomstrede op på nultid.


Hans-Christian Andersen
Int.

Hans-Christian Andersen , , 18-07-2011 19:31:15

 Skal vi nu ikke lige klappe hesten? Hvor står følgende: "Vi har set RV ønsker at sidestille fedme hos børn med omsorgssvigt"? Det er jeg nødsaget til at tage stærk afstand fra.


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , , 18-07-2011 19:35:22

Lone har lige været ude og erkende det var en provokasion på DR1.

Var det ikke 200m ryk-krål, som Mogens Cristiansen kalder flugt fra en politisk påstand, jeg ser det som en erkendelse af at hun har kvajet sig. For selve RV forebyggelsesoplæget er fint nok. men 2½ måned mere så bliver valget udskrevet,


Hans-Christian Andersen
Int.

Hans-Christian Andersen , , 18-07-2011 20:12:50

 Jo men TV2 news har også lige haft følgende indlæg, hvor de påstår at Radikale Venstre mener. Det er pinligt at en så garvet politiker laver den slags lige før et valg, oven i købet et hvor hun ikke stiller op selv.

 

Link til tv2 news


Stig Libori
Int.

Stig Libori , De radikale er bedst i opposition , 18-07-2011 20:32:14

@ Ole

 

Jeg regner med du stoler på, at vi i norden anbringer flere børn end i andre vestlige lande (specielt anbringer de angelsaksiske lande langt færre end os) - ellers skal jeg da gerne grave noget statistik frem om det. Det reducerer "konkurrencen" til et nordisk kapløb. Jeg citerer fra Social Forsknings Instituttets rapport: Institutionsanbringelse af unge i Norden:

 

Andelen af børn og unge, som anbringes uden for hjemmet, varierer
betragteligt mellem de nordiske lande. Anbringelsesfrekvensen i Dan-
mark, Finland, Norge og Sverige svinger således mellem ca. 6 og 11 børn
og unge per 1.000 0-17-årige i befolkningen (figur 3.1). Danmark er det
land, som anbringer forholdsmæssigt flest børn og unge, mens Sverige
anbringer færrest.

Citat fra side 48 i rapporten.

 

@ Per

 

Det gælder nemlig om at få de rigtige børn anbragt. Det er der ikke meget der tyder på vi er gode til. Eksempelvis klarer de anbragte børn i den igangværende børneforløbsundersøgelse sig langt dårligere end alle andre børnegrupper på alle paramametre (selvom de fleste efterhånden har været anbragt længe). Det tyder jo ikke på de har særlig meget gavn af anbringelsen, hvilket er et nedslående resultat.

 

Det er naturligvis umuligt at sige, hvordan det ville være gået de pågældende børn, hvis man ikke havde anbragt dem udenfor hjemmet, men hvis målet er velfungerende børn kan konklusionen kun være, at systemet ganske enkelt langt fra virker godt nok.

 

Samme konklusion var resultatet da man i Sverige gennemførste det måske til dato mest velkontrollerede forsøg på at finde ud af, om tidligere anbragte børn gennemsnitligt set har haft gavn af anbringelsen. Man sammenlignede ganske enkelt 107 tidligere anbragte børn (anbringelsesvarighed: mindst 5 år, de fleste havde været anbragt fra de var 1-2 år og havde levet i adoptionslignende forhold hos deres plejeforældre - mange af dem endte med at blive adopteret: alt i alt det man stort set vil regne som ideelle anbringelsesforløb) med deres 128 søskende som ikke var blevet anbragt udenfor hjemmet.

 

Jeg citerer fra SocialForsknings Institutets forskningsoversigt om anbragte børn og unge angående denne undersøgelse:

 

Det ganske overraskende resultat er, at der i voksenalderen næsten ikke forekommer signifikante forskelle mellem de børn, der blev hjemme og dem, der blev anbragt.

...

Vinnerljungs (1996b) unge havde været anbragti det meste af deres barndom i en slags adoptionslignende forhold. Men denne lange påvirkning gav ikke som resultat, at det gik de unge bedre end de hjemmeboende søskende.

Citaterne er fra side 83 og 84 i rapporten (både de tidligere anbragte og deres hjemmeboende søskende klarede sig forøvrigt markant dårligere end gennemsnitsvoksne på 28-30 år på alle effektmålene, hvilket ikke kan undre: Børn som anbringes udenfor hjemmet er virkeligt en udsat gruppe).

 

Det er værd at bemærke, at SocialForsknings Instituttet ikke har kunnet finde undersøgelser der påviste, at det faktisk hjælper udsatte børn at blive anbragt udenfor hjemmet (igen, statistisk set). Det er uhyre bemærkelsesværdigt eftersom der er tale om en forskningsoversigt, hvor de benyttede alle tilgængelige effektundersøgelser. Et resultat der bør få det til at gibbe i folk som (meget forventeligt) antager at det hjælper at anbringe omsorgssvigtede børn og unge.

 

Nogle hjælper det, naturligvis, men når det gennemsnitligt set ikke hjælper må der også være en masse der får det værre af at blive anbragt - deraf min konklusion om, at vi tilsyneladende anbringer de forkerte børn udenfor hjemmet (hvilket vel ikke kan undre, når "systemet" ikke engang kan få øje på omsorgssvigt i plejefamilierne).

 

Nå, I behøver ikke selv støve forskningsoversigten igennem (det har jeg nemlig gjort) for at opdage at den desværre er god nok: Der er ingen undersøgelser der dokumenterer, at børn gennemsnitligt set får det bedre af at blive anbragt. Jeg bringer gerne et par citater fra rapporter der dokumenter dette:

 

En mere afbalanceret forklaring på, at tidligere anbragte børn opviser dårlige sociale udviklingsudfald vil være, at børnene som udgangspunkt er dårligere stillet end andre børn, og at det kan spille en rolle for det dårlige udviklingsudfald. Anbringelsen i sig selv er imidlertid også afgørende for udfaldet. Det ser klart ud som om, at anbringelser i sig selv ikke formår at skabe de beskyttelsesfaktorer, der kan igangsætte de positive spiraler i børnenes udvikling, og som skal til, for at anbringelse kan stille børnene bedre end ikke anbringelse.

 

Dette ræsonnement er klarest, når der tales om de langvarige anbringelser. Ganske vist omfatter de langvarige anbringelser med stor sandsynlighed de børn, der har været udsat for en ophobning af risici. Men anbringelserne kan også omfatte mange eller næsten alle år af barnets barndomsliv med hele den påvirkningskraft, der ligger i dette. Hvis ikke man gennem en mangeårig påvirkning gennem offentlige indsatser kan stille børnene bedre på lang sigt, må anbringelse som instrument siges at hvile på et skrøbeligt grundlag.

Citat fra side 113-114

 

Der er dog en enkelt undersøgelse der viser et positivt udfald af anbringelse - den er til gengæld subjektiv, men bør naturligvis nævnes. Men først lige et argument for, hvordan det mon kan være at det tilsyneladende ikke hjælper at anbringe børn udenfor hjemmet (statistisk set):

 

Sagsbehandlernes manglende opmærksomhed på børns skolegang og
planlægning i forbindelse hermed er et gennemgående tema i flere
undersøgelser.26 Resultater, der viser, at sagsbehandlere giver lav prioritet til børns skolegang og ikke vægter den væsentligt i planlægningen af anbringelsen, er så gennemgående, at man må tro, at der kan være grunde til i praksis at være opmærksom på dette.

 

Side 136 - sagsbehandlerne lægger altså åbenbart vægt på de forkerte ting, når de skal vurdere hvad børnenes behov er, i stedet for at lægge vægt på at børnene skal lære det samme som alle andre og leve som alle andre. Nå, til omtalen af undersøgelsen der konkluderede at anbringelse hjælper:

 

Et nærmest diametralt modsat resultat kommer en anden Barn-i-kris
undersøgelse til (Börjeson & Håkansson, 1990). Undersøgelsen beskæftiger sig med 89 børn i alderen 0-16 år, som blev anbragt i Malmö i en bestemt periode af 1982. Datamaterialet i denne undersøgelse er gentagne dybtgående interview med børnenes sagsbehandlere. Som udgangspunkt kategoriseres børnene som henholdsvis: truede, afviste, forsømte, svigtede (opgivet) af forældrene eller som børn af forældre med en begrænset kapacitet. Ved opfølgning 2
år efter anbringelsen bedømtes 40 børn til at have “en betragteligt forbedret situation”, 26 havde en forbedret situation trods nogle uløste problemer, seks børns situation var uforandret, seks børn var svære at bedømme, og kun fire børn opviste en klart forværret situation. Dvs. at 75% af børnene havde det “betragteligt bedre” eller “bedre” efter to års anbringelse. De biologiske forældre så ud til at være anbringelsens tabere. Ca. 35% havde fået en meget eller noget forbedret situation under anbringelsen, mens de resterende 65% havde en uforandret eller forværret situation.

 

Det er værd at bemærke, at denne undersøgelse har et systemperspektiv i den forstand, at den benytter sagsbehandlernes vurderinger som grundlag for bedømmelsen af anbringelsens effekter. Dette kan være en forklaring på, at denne undersøgelse bedømmer børnenes udviklingsudfald noget mere optimistisk end de fleste andre undersøgelser.

 

Citat fra rapportens side 74-75

 

Det er oplagt at spørge, hvorfor sagsbehandlerne mener de anbragte børn får det bedre, når det ikke kan bekræftes af mere objektive effektmål om, hvordan det egentligt går anbragte børn? Der er vel forskellige mulige forklaringer:

 

  • Det går faktisk børnene bedre på de områder sagsbehandlerne fokuserer på, men de fokuserer på de forkerte områder (jvfr. den manglende interesse for skolegang)
  • Børnene får det faktisk bedre efter at have været anbragt et stykke tid, men det skyldes at man sammenligner med krisesituationen umiddelbart efter anbringelsen (et andet vigtigt resultat er, at anbragte børn stort set aldrig får hjælp til at tackle selve krisen der opstår pga anbringelsen)
  • Sagsbehandlerne aner ikke, hvordan det rent faktisk går børnene

 

Der kan sikkert tænkes andre forklaringsmodeller, men det er deprimerende, at man ikke objektivt kan påvise, at anbragte børn får det bedre under anbringelsen - heller ikke i sammenligning med deres hjemmeboende søskende. Jeg vil gå så langt som til at kalde det en falliterklæring der betyder, at jeg er endog meget skeptisk overfor folks tiltro til anbringelsessystemet - jeg tror ikke på anbringelser af børn undtagen ved åbenlyse overgreb eller i de tilfælde, hvor barnet eller forældrene selv ønsker anbringelse (og selv da mener jeg man skal være forsigtig med at ty til anbringelse, så et barns vrede ikke medfører konsekvenser det ikke selv kan overskue).


Stig Libori
Int.

Stig Libori , De radikale er bedst i opposition , 18-07-2011 20:39:28

@ Hans-Christian

 

Der er tale om en omformulering af følgende udsagn fra RV's udspil (side 10):

 

Radikale Venstre er af den opfattelse, at overvægt blandt børn principielt bør sidestilles med omsorgssvigt.


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , , 18-07-2011 21:01:07

Jeg synes, det er berettiget at benævne svær overvægt hos børn som følge af forkert kost omsorgssvigt. Lidelsen er helbredstruende for resten af barnets liv og skyldes svigt hos de personer, der skal varetage barnets velfærd. Problemet er ikke betegnelsen omsorgssvigt, men hvad dette stempel medfører af reaktioner fra omverdenen, for samfundet er forpligtet til at reagere på omsorgssvigt.

 

Intet sted i RV's sundhedspolitiske udspil står der, at overvægt hos børn skal medføre tvangsfjernelse. Formuleringen leder tværtimod til den konklusion, at overvægt skal indgå i den buket af omsorgsrelaterede problemer, som de kommunale myndigheder skal adressere.

 

Det er særdeles fornuftigt, fordi netop overvægt hos børn er uhyre vanskelig at se og erkende for forældrene, viser undersøgelser. Derfor er den mest effektive tilgang ikke at fjerne barnet fra familien, men at inddrage hele familien i en handleplan, som understøttes af kommunale sundhedskonsulenter. Det er hele familiens livsstilsmønster, der skal påvirkes. Det springende punkt er derfor, hvad man gør, hvis familien ikke er motiveret.


Stig Libori
Int.

Stig Libori , De radikale er bedst i opposition , 18-07-2011 21:04:36

@ HP

 

Det følger af serviceloven, at omsorgssvigt kan medføre anbringelse udenfor hjemmet, så der behøver ikke stå noget om anbringelse i RV's udspil for at det bliver konsekvensen.


Per Harry Hansen
Int.

Per Harry Hansen , pens. almenlæge , 18-07-2011 21:14:09

@Stig (20:39), herligt link - hvem er ikke tilhænger af størst mulig lykke til flest muligt - og hvor ville det dog være befriende at få sundhedsvæsenet omdøbt til sygdomsvæsenet - der er jo sygdom, væsenet hovedsageligt beskæftiger sig med.


ebbe hansen
Medlem

ebbe hansen , Selvstændig erhvervsdrivende , 18-07-2011 23:27:37

Hmmmmm.

Måske skulle ungerne have kondital med hjem på linje med andre tilbagemeldinger fra skolen.

Måske skulle vi indføre morgenmad i stedet for morgensang.

Måske skulle vi forbyde salg af slik, chips & deslige indenfor 1 km fra skolerne.

 

Men den der med anbringelse udenfor hjemmet; jeg har set en del børn, der ikke havde noget positivt med fra diverse anbringelser (i de mørkeste stunder kaldet "institutionsaffald"). Vi skal være sikre på, at vi faktisk fjerner til noget, der er væsentligt bedre, end det vi fjerner fra.

PS jeg tror ikke vi kan finde en eneste primærkommune, der har penge på budgettet til at anbringe permanent overvægtige børn udenfor hjemmet.


Vivi Bech
Int.

Vivi Bech , Ex. stud. comm. , profet for Vandbærerens Tidsalder og de ulovlige blomsterbørns befrielse , 20-07-2011 19:33:04

Jeg er rørende enig med kætterens PS, uanset om det så er politisk korrekt for profeter at være enige med kættere eller ej :D

Seriøst, der er sådan at vi er mange herude i det danske land, der er blevet krænket i hoved og r.. af kommunale embedsmænd omkring revalidering, fleksjob, sygedagpenge, førtidspension og skånejob. Det er vi fordi de kommunale pengetanke er tomme. Så der er næppe råd til at anbringe tvangsfjerne fede børn. Intet er så skidt at det ikke er godt for noget ;)

 

Måske skulle staten støtte Julemærkehjemmene mere økonomisk end den gør nu?

 

"Julemærkehjemmene modtager hvert år omkring 700 drenge og piger i alderen 6-14 år. I dag er en stor del af børnene overvægtige, men for de fleste fylder ensomhed, mobning, lavt selvværd og mangel på venskaber lige så meget som overvægten.

Gennem motion, sund kost og skoleundervisning i små hold hjælper vi, over 10 uger, børnene med at få troen på sig selv tilbage, og få mod på og redskaber til at tackle hverdagens problemer. Over 70.000 børn har siden Julemærkets fødsel i 1904 fået et ophold på Julemærkehjem".

 

Fra www.julemaerket.dk/default.asp 

 

Der står også:

 

"Tidligere kunne indtægterne fra salget af Årets Julemærke dække driften af Julemærkehjemmene, men i dag rækker det desværre kun til 48% af udgifterne. Det betyder, at vi i stigende grad er afhængige af arv og donationer – samt velvillige indsamlingsinitiativer fra private såvel som virksomheder.

Julemærkehjemmene modtager ikke støtte fra det offentlige, bortset fra et mindre beløb fra Sundhedsministeriet og fra Tips- og Lottopuljen".

 


Stig Libori
Int.

Stig Libori , De radikale er bedst i opposition , 22-07-2011 11:59:39

I dagens avis er der så et indlæg der i den grad understreger min pointe: det er udbuddet af fødevarer der skal ændres på.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 22-07-2011 12:13:59

Og tilbage til min pointe: Hvorfor skal jeg som godt kan håndtere at spise usund mad i små mængder, træne regelmæssigt og generelt leve sundt straffes fordi andre ikke kan? Jeg er helt på det rene med at man kan argumentere for at sætte afgiften på sukker/fedt i vejret. Men at indføre regler for hvor meget næring mad skal indeholde før man må sælge det, er et stort skridt i den forkerte retning.

 

 

 


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , , 22-07-2011 13:34:47

@ Mads:

Der er teoretisk tre mulige reaktioner på de voksende problemer med sundhedstruende fedme hos børn og voksne:

 

1) Generelle forholdsregler, der rammer alle i samfundet. Det kunne være fedmekampagner, økonomiske virkemidler og evt. regulering af markedet. Fordelene er, at de ikke udstiller nogle mennesker i forhold til andre, og de er billige at administrere. Ulemperne er, at de har vist sig temmelig ineffektive, og at markedsregulering næppe er politisk gennemførligt.

 

2) Specifikke støtteforanstaltninger, der kun tildeles dem, der har behov. Det kunne være medicinsk/kirurgisk behandling og handleplaner for familier og enkeltpersoner med deltagelse af diætist, psykolog m.fl. i kommunalt regi. Fordelene er, at de har større chance for at have effekt, og de er mere omkostningseffektive end de generelle foranstaltninger. Ulemperne er, at de kan være stigmatiserende for familier og enkeltpersoner, og at de er relativt kostbare på kort sigt.

 

3) Lade stå til. Fordelene er, at det er billigt på kort sigt og politisk ufarligt. Ulemperne er, at det på længere sigt kan blive meget kostbart, samt at svage borgere lades i stikken.

 

Hvad skal vi vælge? Jeg går ind for en kombination af 1 og 2, samt at virkemidlerne vælges på baggrund af en ekspertvurdering af deres fordele og ulemper.

 

Debatten her synes at afsløre, at en del er tilbøjelige til at foretrække strategi (3). Det vil jeg advare imod. Man kan altid finde argumenter imod offentlig regulering af det ene og det andet. Det er ren liberalisme. Men RV er et socialliberalt perti, der med et liberalt udgangspunkt leder efter løsninger, der hjælper socialt svage medborgere. Jo vigtigere indsatsen for de svage er, jo flere ulemper må resten af samfundet acceptere. Ulemperne må derfor altid afvejes mod formålet, så Mads' retoriske spørgsmål:

Hvorfor skal jeg som godt kan håndtere at spise usund mad i små mængder, træne regelmæssigt og generelt leve sundt straffes fordi andre ikke kan?

må besvares med:

Fordi din bekvemmelighed er mindre væsentlig end andre borgeres sundhed.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 22-07-2011 13:42:20

HP: Jeg argumenterer ikke for, at jeg ikke skal straffes (f.eks. på pengepungen) hvis jeg vil spise en burger. Men at jeg ikke skal have muligheden for at spise en burger fra burger king, tager jeg afstand fra. Det er det - som jeg forstår det - Stigs argumenterer for, når han skriver i sit indlæg:

"Det vil være oplagt at nå frem til en lignende tankegang til fedmeproblematikken. Der skal stilles krav til næringsværdien af de fødevareprodukter der må sælges på markedet - også på fastfoodmarkedet.

 

Hvis bilfabrikanterne ikke overholder kravene skal de betale bødestraffe. På samme måde bør produkter af særligt sundhedsskadelige fødevarer betale bøder, som ubeskåret skal gå til at betale for afhjælpning af fedme - det kan være diætisthjælp, gratis motionsklub, eller kurophold med slankemad."


Eigil Veggerby Lausten
Medlem

Eigil Veggerby Lausten , , 22-07-2011 14:15:59

          HP nævner tre mulige reaktioner fra lovgivningsmagten på problemer, som kan betragtes som både personlige problemer og samfundsproblemer. For tiden drøfter vi sundhedstruende fedme hos børn og voksne.

          Tidligere har lovgivningsmagten grebet ind over for problemer som alkoholisme og narkotikamisbrug. Jeg hørte i går i radioen om et folketingsindgreb vedrørende tatovering. Andre eksempler på folketingsindgreb mod dårligdomme i befolkningen kan sikkert nævnes. Vi har ikke tradition for at følge den tredje mulighed, som HP nævner: At lade stå til.

          Radikale Venstre har, så vidt jeg har forstået, altid deltaget med HP's to først nævnte reaktioner: Generelle forholdsregler og specifikke støtteforanstaltninger.


Stig Libori
Int.

Stig Libori , De radikale er bedst i opposition , 08-08-2011 16:42:19

@ Mads

 

Det er en vulgærtolkning du der præsenterer. Den enkelte bilfabrikant skal overholde gennemsnitlige CO2-udslip, men den enkelte bil behøver ikke gøre det. Overført til fødevaremarkedet ville det svare til, at den enkelte leverandør af fødevarer i gennemsnit skal sælge lødige fødevarer - sælger vedkommende for meget slik og chokolade bliver vedkommende altså enten nødt til at skrue ned for salget af slik og chokolade eller alternativt sælge flere gulerødder og andet sundt.

 

Forslaget afholder altså ikke dig fra at spise en burger i ny og næ, men tvinger maden til at blive sundere, gennemsnitligt set.


Thomas Lind
Int.

Thomas Lind , You have this choice: Do you want tomorrow today or yesterday forever? , 08-08-2011 17:08:12

Alle som bare har set Super Size Me eller på anden måde sat sig lidt ind i emnet, ved at fastfood industrien lever af at dræbe mennesker. Der dør 300.000 af overvægt i USA hvert år, og en stor del af dem dør som et direkte resultat af fastfood. Industrien opmuntrer til en stillesiddende livsstil med drive-through og restauranter langs de store veje, og eftersom deres kunder ikke lever så længe lokker de den næste generation til med særlige børnemenuer og ved at blande fastfood og legetøj. Maden er specifikt designet til at være vanedannende med et højt indhold af salt og sukker, så kunderne vender tilbage hurtigt for at få næste "fix". 

 

Konfronteret med en industri, der er så hensynsløs overfor kundernes ve og vel, kan samfundet godt tillade sig at gribe ind. 


Vivi Bech
Int.

Vivi Bech , Ex. stud. comm. , profet for Vandbærerens Tidsalder og de ulovlige blomsterbørns befrielse , 10-08-2011 08:45:50

 "Konfronteret med en industri, der er så hensynsløs overfor kundernes ve og vel, kan samfundet godt tillade sig at gribe ind".

Men, det er både uklogt og uskønt at betragte en radikal politiker opfordre til overgreb på de allersvageste ofre for den skruppelløse fastfood-industri, børnene, der jo også har en basal menneskeret til at være sammen med familien. 

Stig Libori skrev ikke uden grund:

"RV's nyeste ide om at straffe en forældregruppe som formentligt i forvejen er presset er en dødsejler. Danmark har i forvejen verdensrekord i at fjerne børn fra hjemmet - en rekord vi ikke bør være stolte af. Noget tyder på, at nogle RV politikere har et fedmeproblem på hjernen, når de kan foreslå at forfølge folk med overvægtige børn med omsorgssvigt-betegnelsen".

Hvor mange potentielle vælgere kostede den hjernedøde provokation mon DRV?

 


Per Harry Hansen
Int.

Per Harry Hansen , pens. almenlæge , 10-08-2011 09:45:17

"Den danske lovgivning pålægger enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer personens sundhed eller udvikling i fare, at underrette kommunen herom. " (Den store danske)

Indebærer forslaget (..sidestille med omsorgssvigt...) altså, at alle børn med et vist større BMI skal anmeldes til kommunen af enhver ansvarsbevidst borger, som for kendskab til tilfældet?


Thomas Lind
Int.

Thomas Lind , You have this choice: Do you want tomorrow today or yesterday forever? , 10-08-2011 12:26:04

Ja, forslaget er uovervejet, men der klart et behov for at samfundet "presser" svært overvægtige børn til behandling. Det er en form for omsorgssvigt, det mener jeg ikke, man kan argumentere imod. Fokus bør dog være på at gribe ind mod industrien i stedet.

Først og fremmset skal fastfood-restauranterne forbydes at lave meals med legetøj i. Derudover skal de brandbeskattes, og de skal forhindres i at bruge kunstigt høje interne priser til at flytte overskud ud af landet. Og så burde det også være muligt at forbyde koncernerne at reklamere, eller i hvert fald at lave reklamer rettet mod børn. Man kan også godt lave regler om, hvor klam, usund og fedtrig maden må være.

Jeg vil gerne gentage pointen fra før: Fastfood dræber. McD og de andre kæder har godt nok haft mange år til det, men til sammen har de dræbt flere end Stalin.
 


Vivi Bech
Int.

Vivi Bech , Ex. stud. comm. , profet for Vandbærerens Tidsalder og de ulovlige blomsterbørns befrielse , 11-08-2011 08:49:15

 @Per Harry Hansen, der er faktisk et par  menneskerettighedskonventioner, der står "alvorligt i vejen" for tvangsfjernelser af fede børn fra familier kun fordi børnene er fede:

 

"Artikel 8

 

Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance".

 

Artikel 5, pkt. d.,  i samme konvention, åbner for forvaring af børn med formålet at føre tilsyn med opdragelsen. Der står ikke noget om i konventionen, at formålet, med at tage børn i forvaring, skal være at sikre børnene en lødig kost!

 

"d) forvaring af en mindreårig ifølge lovlig kendelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller for at stille ham for den kompetente myndighed". 

 


Erik Køie
Int.

Erik Køie , småborgerlig libertiner , 11-08-2011 09:18:14

@ Thomas

 

Vil du ikke være sød at dokumentere, at fast food-kæder har danske liv på samvittigheden? Det forekommer urimeligt at sammenligne med USA, da fast food i Danmark er dyrere og mindre tilgængeligt.

 

Er der tal, der viser at fast food-kæder bruger mere salt end andre restauranter? Alle restauranter bruger meget salt i deres mad, da mad med mere salt smager bedre.

 

McDonalds serverer pomfritter, men dem kan man også købe i supermarkedet til en brøkdel af prisen. Det samme gælder sodavand. De burgere, der serveres på det danske marked, er markant mindre end dem, man får på cafeer eller som man selv ville lave.

 

Jeg må sige, at jeg har svært ved at se, at kæder som McDonalds skulle være værre end de pizzeriaer og shawarmabarer, der fylder væsentlig mere i det danske fast food-marked, og som så vidt jeg kan vurdere har væsentlig lavere kaloriepriser.

 

Det virker som en forfejlet strategi at gå efter bestemte udbydere, eller at forbyde bestemte produkter. Derimod er det helt fornuftigt at hæve afgifterne på fødevarer med stor energitæthed (og, af andre grunde, på animalske fødevarer).


Per Harry Hansen
Int.

Per Harry Hansen , pens. almenlæge , 11-08-2011 10:17:58

@Vivi, mit spørgsmål var, om forslaget vil indebære, at vi allesammen blev forpligtede til  at henlede kommunens opmærksomhed på fede børn, som vi måtte få kendskab til. Det vil faktisk være en konsekvens af forslaget, som jeg læser det.

Menneskerettighederne har jeg et noget ambivalent forhold til, jvfr. at sundhed skulle være en menneskerettighed.

 


Vivi Bech
Int.

Vivi Bech , Ex. stud. comm. , profet for Vandbærerens Tidsalder og de ulovlige blomsterbørns befrielse , 11-08-2011 11:02:45

@Per, skolelægerne, der tidligere var "systemets vagthunde" overfor fede børn, er vist ved at være sparet helt væk af VKO på nuværende tidspunkt, uden at vi, der ikke går i skole længere, har bemærket det. Statens institut for folkesundhed oplyste i uge 39 i år 2005:

 

"Denne undersøgelse viser, at andelen af kommuner, der har en skolelæge*, er faldet fra 79% i 1998 til 72% i 2004. Antallet af 6-16-årige i disse kommuner udgør 157.230 børn, hvilket svarer til, at 21% af danske skolebørn bor i en kommune uden skolelæge. Disse børn får således ikke de helbredstjek hos en læge, de har krav på.

I skolealderen har alle danske børn, ifølge Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, ret til to lægeundersøgelser; én, når de begynder i skole og én umiddelbart før undervisningspligtens ophør.

Når 72% af landets kommuner har en skolelæge, kunne man måske forvente, at alle børn i disse kommuner får de to obligatoriske skolelægeundersøgelser. Vores undersøgelse viser imidlertid, at der i 76% af kommunerne med skolelæge rutinemæssigt udføres undersøgelse ved indskoling, og at der i 84% af kommunerne rutinemæssigt udføres undersøgelse ved udskoling. Selvom begge undersøgelser er lovpligtige, udførte kun 70% af de kommuner, der har skolelæge, begge undersøgelser rutinemæssigt. Det betyder i praksis, at der i 52% af alle landets kommuner ikke foretages rutinemæssige undersøgelser både ved ind- og udskoling".

 

Min egen kommune, Silkeborg Kommune, skriver på siden om sundhed:

 

"Børne- og Familieafdelingen varetager bl.a. dagpleje, sundhedspleje og familierådgivning.

 

Skoleafdelingen er ansvarlig for Tandpleje og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

 

Handicap- og Psykiatriafdelingen varetager støtte og vejledning i forbindelse med handicaps og psykiske lidelser".

 

Børne- og familieafdelingen i Silkeborg Kommune oplyser ikke noget om nogen skolelæger, den slags findes ikke i kommunen mere. Jeg bor tæt på Dybkærskolen, der skriver i en pdf-fil (side 23/28) til forældre og elever om skolens sundhedsforebyggelse:

"SUNDHEDSPLEJERSKE OG KOMMUNE-LÆGE


Til hver skole er der knyttet en sundhedsplejerske, der følger barnets sundhed gennem skoleforløbet.


Der er et nært samarbejde mellem sundhedsplejerske og bar-
nets klasselærer". 

 

Skolelæge væk...


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Per Harry Hansen
Int.
Per Harry Hansen pens. almenlæge
Linda Kristiansen
Int.
Linda Kristiansen Selvstændig
Mai-Britt  Schultz
Int.
Mai-Britt Schultz Forhenværende frontkæmper
Vivi Bech
Int.
Vivi Bech Ex. stud. comm. , profet for Vandbærerens Tidsalder og de ulovlige blomsterbørns befrielse