Jeg kan ikke lade være med at skrive et indlæg som reaktion på nedenstående indlæg.
Jeg reagerer ikke så meget på selve indholdet. Snarere har jeg set mig sur på den her vending: "Vi samarbejder hensynsløst".
"Vi" radikale ved jo godt, hvad det betyder. Og vi ved, det er sagt med et vist glimt i øjet. Vi forstår, at der er en indre og pudsig konflikt mellem ordene "samarbejde" og "hensynsløshed". Ha ha. Hvor sjovt. Tag den.
Men jeg er ked af at sige det: Det er en typisk unødvendig halv-intellektuel og pusseløjerlig måde, som "vi" radikale har det med at udtrykke os på. Radikale har det helt afgørende problem, rent vælgermæssigt, at vi af mange bliver betragtet som bedrevidende, halv-snobbede, akademiske og lidt højrøvede. Vi er ofte lidt svære at forstå - og vi virker som regel lige lovlig bedrevidende.
Hvorfor i himlens navn puste til denne ild? Hvorfor skal den retorik vi benytter os af være så "smal" som muligt? Hvorfor skal vi kun tale til de allerede indviede? Jeg synes simpelthen, det er for dumt. Lad os dog prøve at tale et sprog, som alle kan forstå og som ikke er "smart" og "kækt" på sådan en semi-intellektuel måde. Det kunne jo være, vi derved kunne få flere med på den radikale vogn.
Vi skyder os selv i foden, når vi benytter os af en sådan hensynsløs halvintellektuel højrøvet retorik. Så måske vi skulle overveje at rette sigtekornet væk fra os selv, så vi undgår at skamskyde vores skrøbelige småfødder i småstykker.
Ps: Jeg er hermed officielt løbet tør for bogstavrim.