Hans Peter Lorenzen , biolog , 09-03-2010 10:37:41

Jeg er nok enig med dig, men så alligevel ikke. For en ateist som mig er kirkelige rammer omkring bryllup eller begravelse forbundet med kultur og tradition, ikke med religiøsitet. Jeg benytter mig ikke selv af muligheden, men deltager dog gerne, når jeg bliver inviteret. Vi har i dag fri adgang til at blive viet, hvor og hvordan vi vil, og vi kan altid blive begravet/brændt/komposteret/... uden medvirken af en præst, hvis vi foretrækker det. Hvad mangler vi egentlig?

Humanistisk Selskab gør efter min mening "antireligiøsitet" til en religion. Det virker kunstigt på mig at lade det offentlige konstruere et nyt sæt "traditioner", der svarer til de eksisterende, hvor alle referencer til den religiøse oprindelse er censureret væk. Det bliver lidt for meget kommunistisk top-down styret "kultur" efter min smag. Traditioner må nødvendigvis opstå blandt mennesker som en bottom-up proces med forbindelse bagud i tid. De kan ikke konstrueres af et statsapparat.

Boye J. Haure , Nationaløkonom, cand. polit, exam. psych., verdensborger , 09-03-2010 11:30:00

Svaret er JA.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist, i den rækkefølge. Hvem kan føre solen bag lyset? , 09-03-2010 12:24:32

Vi har ganske mange forsamlingshuse hvad med at bruge de eksisterende muligheder?

Anders Jacobsen , , 09-03-2010 12:33:44

Svaret er NEJ. Der er forsamlingshuse, festlokaler og masser af andre steder hvor sådanne private begivenheder kan finde sted.

Martin Gregersen , , 09-03-2010 12:39:31

Nej selvfølgelig er det ikke statens opgave. En forudsætning er jo at Staten så også har som opgave at definere, hvad der er "Livets store øjeblikke". Og ønsker et delvist liberalt parti virkelig, at det skal være Statens opgave?

Benn Christensen , , 09-03-2010 13:31:24

Vi kan vel ikke argumentere for at kirke og stat skal adskilles, og samtidig argumentere for at staten skal støtte en ikke-religion. Det er fint at Humanistisk Selskab arbejder for at skabe religionsfrie rum, men de skal gøre det uden at blande staten ind i sagen.

Ikke-kristne organisationer og religioner skaber deres ikke-kristne rum ud fra private midler.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist, i den rækkefølge. Hvem kan føre solen bag lyset? , 09-03-2010 13:35:28

Benn

alt i orden for mig. enhver forening har ret til at skabe egne møderum.

Arne Rud , Esbjerg. , 09-03-2010 13:44:23

@T. Fischer. - F. kr. blev man ægte folk hos en smed, manden sagde Omin og kvinden Odin og familien sagde Vi og Os; bevidnet af vismænd i viet. En kirke var et forsamlingshus og en kirkeplads et torv med sogneting og handel før og efter kirketid; i dag kan en kirkeplads være et fisketorv og et sognehus have en avisstue med en kop kaffe.

I Sydslesvig har Frederiksstad, Hollænderbyen, kanaler som Venedig; tidligere blev en stue i en bolig brugt til værksted og forretning; byens mange kirker viser, at det var en fristad, som Fredericia, for forfulgte trossamfund. I følge Fr. Rudbeck: “ På opdagelse i Sydslesvig” har den danske kirke i byen en lejeaftale med mennonitterne og benytter mennonitkirkens enkelt udstyrede kirkesal til sine gudstjenester, ligesom man for en del år siden bidrog til kirkens istandsættelse.

Jesper Ørsted , Mac supporter , 10-03-2010 22:55:27

 Undskyld, men hvorfor skal staten gå private foreninger i bedene? Jeg tænker på Ateistisk Forening, Humanistisk Forening og Ateistisk Begravelses og Ligbrændingsforening. Lad disse foreninger skabe rum til religionsfrie rum til at fejre livets store øjeblikke. Er man ateist eller humanist, så må man melde sig ind i sådan en forening og i fælleskab finansiere sine rum-behov via kontingentet, frivillige bidrag, arv mv. Staten skal hverken finansiere religiøse samfund eller areligiøse ditto...og nej, staten finansierer ej heller Folkekirken. Nok betaler staten præstelønninger og yder støtte til vedligeholdelse af kirker, men det gør de kun til gengæld for at have overtaget kirkegodset. Hvis stat og kirke skulle skilles ad, så ville det nok koste staten mere end 1.000 mia kr i tilbagebetaling af kirkegodset.

Hans Peter Lorenzen , biolog , 10-03-2010 23:19:08

@ Jesper:

Nok betaler staten præstelønninger og yder støtte til vedligeholdelse af kirker, men det gør de kun til gengæld for at have overtaget kirkegodset.

Hvis vi skal tro Grundloven af 1849, understøttes den evangelisk-lutherske kirke af staten alene fordi den er den danske folkekirke. Ikke fordi staten overtog kirkens gods godt 300 år tidligere i forbindelse med reformationen i 1536.

Den logiske løsning er at adskille stat og kirke, og naturligvis vil dette ikke medføre tilbagegivelse af det katolske kirkegods, som var én af grundene til reformationen, og som aldrig har været i folkekirkens eje. Om paven kunne have et krav, er et juridisk spørgsmål, men mon ikke sagen er forældet.