Først, håber at alle der holder jul, har haft en dejlig aften.
Næst mikrolån er en god ide i sig selv og har siden de blev "opfundet" og brugt til at give indiske kvinder selvstændighed ved fx. at give dem et lån til en symaskine, hjulpet mange ud af fattigdom og uønsket afhængighed.
Derfor vil jeg anbefale alle at kigge forbi sitet www.myc4.com , hvor man kan yde mikrolån til foreløbig 3 Afrikanske lande, siden er i allehøjeste grad et besøg og et lån værd. Man kan starte med bare 15 euro.
Men efter at have læst samtlige 456 cases igennem flere gange, er der ingen vej udenom konklusionen, mikrolån på denne måde hjælper ikke de mest ubemidlede.
Det til trods for at enkelte lån ligger på mellem 100 og 200 euro, så er det stadig folk, der på en eller anden måde har fået en start, der bliver hjulpet her. Det er fint, men statslige midler, den lille % af al vores velfærd, bør gå til projekter og mennesker der ellers ikke ville kunne få hjælp.
Et godt eksempel på egentlige mikrolån på siden nemlig er:
http://www.myc4.com/Portal/WebForms/Opportunities/ViewOpportunity.aspx?OpportunityId=594
dette eksempel er kommer rimeligt tæt på, hvad opfinderen og grundlæggeren af mikrolånene i Indien intenderede. Så vidt jeg husker, var disse lån i størrelsesordenen 30-40 kr. og som det fremgår, er der en bagvedliggende organisation.
Videre var hele idéen bag pionerprojekterne i Indien, at disse kvinder blev samlet i kooperative, hvor de lærte at sy, læse og skrive, m.a.o. at hjælpe hinanden med at klare sig selv. Selve kooperativerne var ren ulandshjælps baserede projekter med lærere og vejledere, hvor mikrolånene til symaskinerne gav den enkelte det personlige ansvar.
M.a.o. så er jeg faktisk meget positivt indstillet overfor mikrolån, men hvorfor så dette opråb???
Fordi jeg i ånden ser for mig, hvad et mikrolån kan blive til i regeringens støbeske, og det må bare ikke ske. Borgerlig politik har en uheldssvanger tendens til ikke at kunne magte, at gribe ved nældens rod og istedet bare skøjte hen over de egentlige problemer.
Så alt i alt, det jeg i en sen nattetime, har prøvet at få frem er, at mikrolån for at kunne rykke, skal følges op af så meget andet, som faktisk, uanset om man så kan lide det eller ej, minder ret så meget om traditionel ulandshjælp.