Radikal Ungdom byder øget VKR samarbejde velkommen
16-05-2008 12:29:48
-
5 kommentarer
Radikal Ungdom ser positivt på Konservativ Ungdoms forslag om at de konservative skal trække sig fra ethvert samarbejde med Dansk Folkeparti og byder et øget VKR samarbejde velkommen.
”Som radikale er vi åbne over for samarbejde med alle der også vil samarbejde med os. Hvis de konservative kan trække VK-regeringen væk fra blokpolitikken kan vi kun byde dem velkommen på midten.” udtaler Andreas Steenberg, Landsformand for Radikal Ungdom, og fortsætter:
”Hvis Venstre og de Konservative er blevet trætte af at ligger under for et antimuslimsk parti, med dertilhørende retssikkerhedsberøvende terrorpolitikker og en økonomisk politik som ikke tilgodeser de kommende generationer, så byder vi os gerne til som ny partner.” udtaler Andreas Steenberg
”I stedet for bare at sidde og vente på et SR flertal, så byder vi hellere end gerne Venstre og de Konservative op til dans, hvis de er parate til en svingom.” afslutter Andreas Steenberg.