Radikal Ungdom vil grundlovssikre retten til at bo i Danmark med sin familie
29-07-2008 13:15:16
-
2 kommentarer
I går fremsatte Radikal Ungdom et forslag til en ny grundlov. En af de rettigheder som grundlovsforslaget sikrer, er at danske statsborgere må bo i Danmark med deres ægtefæller og børn. Morten Østergaard, fra Radikale Venstre, støtter forslaget.
”Det er utroligt, at der overhovedet kan være tvivl om en sådan rettighed. Retten til at bo i sit eget land med ægtefæller og børn, er for mig lige så åbenlys, som retten til livet.” udtaler Klaus Bach, Næstformand for Radikal Ungdom
Radikal Ungdoms forslag om at grundlovssikre retten til at bo i Danmark med sin familie, støttes af de radikales Morten Østergaard:
”Det er helt grundlæggende, at en statsborger har ret til at bo i Danmark med sin ægtefælle og sine børn og derfor synes jeg, at det er en glimrende ide at tage med i en kommende grundlovrevision.” udtaler Morten Østergaard, Integrations- og Udlændingeordfører for Radikale Venstre
Kontakt:
Klaus Bach, Næstformand for Radikal Ungdom
Tlf.: 28 55 56 80
Mail: klaus@radikalungdom.dk
Morten Østergaard, Integrations- og Udlændingeordfører for Radikale Venstre
Tlf.: 33 37 47 18
Mail: rvmors@ft.dk