Toke Helmø

Toke Helmø

Kommunikationsansvarlig i Radikal Ungdom

Antal relationer 37
Anbefalet af 1
Medlem

Radikal Ungdom vælger Sofie Carsten Nielsen som EP-spidskandidat

24-08-2008 23:37:44 - 5 kommentarer

PRESSEMEDDELELSE
23-08-2008

50 unge radikale fra Radikal Ungdoms Hovedbestyrelse har lørdag d. 23., stemt om hvem der skal være ungdomspartiets EP-spidskandidat. Valget faldt på den unge Sofie Carsten Nielsen og ikke på det nuværende EP-medlem fra Radikale Venstre, Johannes Lebech.

”Jeg er rigtig glad for at Radikal Ungdom har taget chancen og valgt mig, som deres spidskandidat. Det bliver en hård valgkamp og derfor er jeg glad for at have radikal ungdoms støtte. Sammen kan vi lægge en klar proeuropæisk linje.” udtaler Sofie Carsten Nielsen, EP-kandidat for Radikale Venstre.

”Radikal Ungdom har valgt at støtte en kandidat. Denne kandidat får vores fulde opbakning i valgkampen, såvel som vores fulde stemmeopbakning til Radikale Venstres Landsmøde. Derfor håber vi, at Sofie også bliver Radikale Venstres spidskandidat.” udtaler Bastian Larsen, Europaordfører for Radikal Ungdom.

Kontakt:
Bastian Larsen, Europaordfører for Radikal Ungdom
Tlf.: 22 72 91 62
Mail: bastianlarsen@radikalungdom.dk

Sofie Carsten Nielsen, EP-kandidat for Radikale Venstre
Tlf.: 26 36 65 68
Mail: sofie@ep09.eu

Kommentarer
Johannes  Lebech
Medlem

Johannes Lebech , Medlem af Europaparlamentet , 25-08-2008 12:02:21

Til lykke til Sofie med opbakning fra RUs HB.

Tak til de 13 medlemmer, der stemte for mig. Med 16 stemmer til Sofie blev det jo et tæt løb med de i alt 31 afgivne stemmer!

Endelig tak for et godt møde med en god stemning og gode spørgsmål.


Tomas Bech Madsen
Medlem

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 25-08-2008 17:54:21

Tillykke til Sofie med den meriterende sejr. Og tillykke til Johannes med et flot resultat i så ung en forsamling.


Jeppe Bang Schou Jensen
Medlem

Jeppe Bang Schou Jensen , Sidder i Radikal Ungdoms forretningsudvalg og er Kampagneudvalgsformand , 25-08-2008 20:57:51

weee :) vi glæder os allerede til at føre kampagne. Det bliver rigtig, rigtig godt.


Gunner Nielsen
Medlem

Gunner Nielsen , formand for den radikale vælgerforening i Holbæk , 28-08-2008 11:47:38

Jeg læste i avisen, at Radikal Ungdom havde valgt en spidskandidat til EU-valget. Det kom lidt bag på mig, for jeg troede, at RU støttede den radikale liste, der jo opstilles på landsmødet i september, og hvor de delegerede vælger den radikale spidskandidat. Og mig bekendt har Radikal Ungdom ikke - i modsætning til de radikale storkredsforsamlinger - adgang til direkte at vælge en kandidat til listen. Det kunne man måske overveje at give RU adgang til - men det er en anden sag. Det kræver jo en vedtægtsændring.

Nu kan jeg så her på Radikale.net læse den rigtige sammenhæng - og jeg må sige, at det undrer mig, at RU sender en meddelelse ud, der kunne tolkes som massiv støtte til Sofie Carsten Nielsen, når stemmetallene har været, som det fremgår af kommentarerne her.  Det smager egentlig lidt af manipulation - og derfor kan det måske komme til at virke modsat over for os delegerede til landsmødet. Men det kan RU selvfølgelig over for de delegerede nå at gøre godt endnu, hvis man har noget ønske om en redelig information om RU's indstilling.

En forklaring her på siden om, hvad der er baggrunden for, at man over for offentligheden har undladt at fortælle om stemmetallene, kunne jo også hjælpe.


Andreas  Steenberg
Medlem

Andreas Steenberg , Landsformand for Radikal Ungdom og Folketingskandidat i Silkeborg , 28-08-2008 12:03:21

Kære Alle,

 

Jeg vil gerne understrege at vi i RU støtter hele den radikale liste og alle kandidater. Vi har jo også en række yngre lokale kandidater i Anne Kamstrup, Anna Allerslev, Lotte Rod, Stefan Seidler og Christian Kjølhede. Og vi støtter Sofie OG Johannes uanset hvem af dem der vinder. der er brug så meget aktivitet som muligt hvis vi skal hive det mandat hjem.

 

Jeg vil også gerne medgive at vi nok burde have nævnt stemmetallene.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind

Der er ingen personer på denne liste endnu.