Sofie Carsten Nielsen , Spidskandidat til Europa-Parlamentet , 11-07-2008 16:28:16

Kære Tomas,

Det er et rigtig godt spørgsmål, og noget jeg er er meget optaget af. Et er sikkert. Unge i Europa mobiliseres ikke af de ærværdige minder om Jean Monnet, Robert Schuman og Jacques Delors og hele projekt "Fredens Europa". Og det forstår jeg sådan set udemærket godt. Uanset hvor imponerende et projekt det var og er, og hvor fremadskuende og modige disse herrer faktisk var.

I Irland såvel som i Frankrig og Holland stemte en ret betydelig del af ungdommen nej til henholdsvis Lissabon- og Forfatnings-traktaten. Sikkert af forskellige årsager, men det viser da, at modstanderbevægelser i diverse afskygninger i høj grad er i stand til at mobilisere de unge. Respekt for det. Jeg ved godt, at "ungdommen" næsten per definition står for oprøret, modstanden mod "det etablerede" osv. Og det sætter selvfølgelig EU-positive politikere på en lidt hård prøve. EU er efterhånden temmelig etableret. De færreste af de unge nej-stemmer regner nok med, at deres nej virkelig for alvor vil få det hele til at brase sammen.

Alligevel må vi gribe i egen barm. Vi har ikke fundet det gode EU-slogan til at afløse "EF har skabt fred i Europa". Mit bud på, hvad unge i dag måske kunne tænde på er EU som individets beskytter. Det har været idéen lige fra starten, men det blev især udviklet med Amsterdam-traktaten og er blevet styrket med Lissabon-traktaten. Og er på vej til at blive styrket endnu mere. Uanset hvem du er, hvordan du ser ud, dit køn, din seksualitet, din hudfarve, dit eventuelle handicap, så har du et sæt af grundlæggende rettigheder, som sikrer dig som individ i EU. Se bare på Udlændingeservice-sagen pt. Fantastisk eksempel på, at EU sikrer den enkelte. I Danmark har vi bare været alt, alt for dårlige til at gøre det klart for folk. Vi undlader jo simpelthen at oplyse folk om deres rettigheder som EU-borgere. Det skal vi også som radikale blive bedre til at afsløre. Det handler også om en frygt for folket. Noget med at hvis folk faktisk fandt ud af, alt det de kunne med EU-reglerne i hånden, så ville de også opdage, hvor stort et projekt EU faktisk er. Sådan har jeg altså en fornemmelse af, at det nogen gange hænger sammen - eller har gjort tidligere. I al fald i den danske centraladministration.

Til gengæld er projekt "EU sikrer din frihed" et projekt som jeg tror, at unge fra det neoliberale højre og laangt ud på venstrefløjen kan samles om. Hvis vi som politikere bliver bedre til at indarbejde EU i alle vores politiske budskaber - og i øvrigt bliver mere POLITISKE, når det gælder EU. Vi er på vej i Radikale Venstre. Regeringen skal have tæsk for denne her sag. Vi skal blive ved! Man skal kunne se forskel på partierne - også i EU-politikken.

Mai-Britt Schultz , Formand for Svendborg - Langeland kredsen og Svendborg lokalforening, Næstformand i Storkreds Fyn , 11-07-2008 21:57:56

Hmmmm .... som sådan helt almindelig EU skeptisk dansker, ( dog pro) så virker det faktisk ikke overbevisende med "EU sikrer din frihed"....

Smag lidt på det - nej det er ikke sådan særlig hipt - vel ....jeg spurgte mit bonusbarn på 17, hvad han synes  - han siger citat

" Øhhh.. er EU ikke det modsatte" og der desuden var meget få ting der interessere ham mindre end EU - og ubegavet og uengageret er han bestemt ikke - og som andre unge bryder han sig meget lidt om kontrol som en del af hverdagen - det gør vi andre for den sags skyld heller ikke. EU har aldrig formået at blive andet end en fjern tante, som jeg før har skrevet ... Vores kandidater bør vise hvad EU konkret betyder i hverdagen, istedet for alt det, undskyld mig, floromvundne politikerævl ...;o)

 "EU - For et åbent Europa"

Holger Ivar Poulsen , syd/øst-Bornholm , 11-07-2008 22:36:19

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 11-07-2008 22:45:33

Men Sofie har nu alligevel fat i en kerne hos ungdommen. Den interesserer sig mere for de virkeligt store opgaver end for småtterier som miljødirektiver og støtteordninger. Ungdommen er nu engang mere idealistisk end realistisk - endsige pragmatisk.

Min egen yngste - en 22-årig nyuddannet lærer - er ikke bekymret for sin egen frihed. Derimod er han bekymret for de problemer, en voksende ulighed i verden betyder. En ulighed, der med 100% sikkerhed forstærkes de kommende årtier med de klimaændringer, vi allerede nu må erkende er kommet ud af kontrol. Han oplever EU som de velbjærgedes klub, der kun interesserer sig for at bevare EU-områdets velfærdsniveau, mens omverdenens sociale ofre står uden for murene og forsøger at råbe os op.

Hvis han er repræsentativ for ungdommen i dag, må EU-projektet sælges til ungdommen via en tydelig markering af EU's rolle i forbindelse med freds- og konfliktforholdene i relation til udviklingslandene. Det bedste argument er nok ikke en opgørelse over, hvor meget DK henter hjem på landbrugsordningerne, eller hvorledes EU bedst får styr på den illegale indvandring fra Afrika og andre nødstedte regioner.

Mvh.

HP

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 11-07-2008 23:29:30

Holger:

...eller at viljen til samarbejde er skyld i, at vi har EU.

Naturligvis kunne samarbejdet have haft mange andre udformninger, men nu er det altså sådan, at de engang krigsførende lande, der samtidig er de økonomisk og politisk dominerende i Europa, er blevet enige om EU-modellen.

Vi kan vælge mellem at holde os udenfor og fantasere om Nordisk Ministerråd, Europarådet, bilaterale aftaler og andre rammer for samarbejdet. Men for det første traf vi det valg i 1972, og for det andet kunne vi blive meget ensomme med en sådan strategi.

Jeg kan ikke få øje på andre realistiske valg end at blive i EU-samarbejdet, anstrenge os alt, hvad vi kan, for at sikre, at EU overlever, og samtidig skal vi forsøge at påvirke udviklingen så meget vi formår sammen med vore holdningsfæller i andre medlemslande.

Men som Tomas fremhæver er udviklingen af EU til et reelt demokratisk samarbejde mellem Europas folkeslag et langtidsprojekt, der ikke kan fuldføres af vores generation(er) - for jeg er jo nok en generation ældre end jer unge - men måske kan landes af de yngste vælgere.

Mvh.

HP

Holger Ivar Poulsen , syd/øst-Bornholm , 12-07-2008 00:00:37

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 12-07-2008 00:40:33

Holger:

Rigtigt nok, men de stemte om at gå ind i det samarbejde, som "de seks" havde påbegyndt med Rom-traktaten, og det er for mig det afgørende.

Dengang var det vigtigste element, at dansk landbrug havde brug for at få adgang til det marked, som EF kunne tilbyde. Og så var der jo de herlige landbrugsordninger. En ren købmandslogik, og ikke ét ord i debatten om "fredens projekt" og den slagt venstreorienteret ævl.

Ethvert samarbejde udvikles, som Verden udvikles, og samarbejdsparterne må så forsøge at tilnærme deres visioner til hinanden, så samarbejdet fortsat er meningsfuldt.

Jeg kan sagtens forstå den frustration, der har ført til, at nej-grupperne i DK og evt. i andre medlemslande stadig er så betydelige, at der er en reel risiko for, at EU-samarbejdet kan saboteres. Den frustration deler jeg, men jeg er uenig i nej-fløjens konklusion, at vi skal droppe EU og prøve at hitte på noget andet. Det ville for mig at se være en katastrofe for Europa. Intet mindre end en katastrofe. Det er en nøgtern vurdering og ikke højstemt retorik for at score billige points i en meningsudveksling.

EU-systemet er i disse år i en opbrydningsfase, hvor samarbejdet skal finde en vej videre fra den platform, som DK bl.a. hoppede på i 1972. Det var og er fortsat i hovedsagen et økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, der efterhånden er så fuldt udbygget med ordninger, institutioner og traditioner, at det - hvis det stod alene - ville gøre hele EU-systemet til et reelt teknokrati.

Den samarbejdsmodel ligger lang fra et dansk ideal for et demokratisk samfund. Det er ja- og nej-sigere helt enige om. Alle arbejder vi for, at teknokrati-delen - det er alt, hvad der er placeret i Kommissionen og dens institutioner - suppleres med en stærk og demokratisk dimension.

Diskussionerne herom var godt i gang med debatterne om Maastricht-, Edinburgh- og Nice-trakteterne, men så kom udvidelserne mod øst, og det hele gik mere eller mindre i stå igen. Måske ikke blandt EU-politikere, men i hvert fald blandt vælgerne og i pressen.

For at få gang i processen igen er det vigtigt at få mobiliseret ungdommen med dens visioner og stærke engagement, og jeg håber også på, at EU-skeptikerne vil engagere sig konstruktivt i opgaven at få formuleret en ambitiøs vision for Europa. Så kan vi bagefter skændes om, hvordan vi bedst kommer målet nærmere.

Mvh.

HP

Holger Ivar Poulsen , syd/øst-Bornholm , 12-07-2008 10:25:47

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 12-07-2008 11:17:15

Holger:

Hm, nå. Om fredsargumentet er sandt eller ej, kan vi nok ikke afgøre, for ingen ved, hvad der var sket, hvis "de seks" ikke var blevet til, og projektet havde haft et andet udgangspunkt og den efterfølgende proces en anden retning. Men sandt er det i det mindste, at det var visionen om 'endelig fred', der førte til Rom-traktaten.

Og enig, du har ikke givet udtryk for, at DK skulle udmelde sig. Men det har mange af de skeptiker, som kritiserer den udvikling, der efter deres opfattelse tegner sig for EU. Efter min mening har vi kun et valg mellem at blive i samarbejdet og præge udviklingen indefra, eller træde ud og acceptere en status som fx Norges.

Må jeg lige berette en lille autentisk historie fra min tid som forskningskoordinator i DMU? Vi havde en lille nordisk gruppe, der skulle udforme et projekt om kulturlandskabet. Sidste arbejdssession foregik umiddelbart efter, at Norge endnu engang havde stemt 'nej' til at blive medlem af EU, og stemningen blandt nordmændene var noget mat. De var alle 'ja'-folk.

Ved afslutningsmiddagen i Oslo (nordmændene var værter) rejste én af de danske deltagere - en udpræget EU-skeptiker - sig op og holdt en lille tale, hvor han hyldede det norske folk for at kunne stå imod de fristelser i form af landbrugsstøtte, som de danske bønder var faldet for i 1972. Og dermed vadede han lige ud i spinatbedet med begge fødder.

Med noget stramme miner svarede en af nordmændene, at Norges nej skyldtes en næsten komplet splittelse mellem Nord-Norge, der stemte 'nej', og Syd-Norge med 'ja'. En lille pause, og så en tør tilføjelse: "Det nordlige Norge er alt, hvad der ligger nord for Oslo."

Da latteren var døet hen, forklarede han, at splittelsen var udpræget mellem land og by, og på landet - i Nord-Norge - var bønderne bange for, at EU's landbrugsordninger skulle erstatte den norske statsstøtte, der var - og er - betydeligt større. Så til syvende og sidst var det altså præcis samme privatøkonomiske interesser, der førte Danmark ind i, som nu holder Norge ude fra EU.

Nu er de norske statsembedsfolk dybt frustrerede over, at de kun kan arbejde med at implementere den stribe af direktiver, der sprøjtes ud fra Kommissionen, og ikke deltage i forhandlingerne om dem. Men det er altså vilkårene for et EØS-land.

Mvh.

HP

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 12-07-2008 13:51:30

Det formaliserede politiske og økonomiske samarbejde (Kul- og Stålunionen, EEC, EF og EU) har ikke været årsag til freden og friheden efter 1945 (og i kommunistlandene efter 1989). Samarbejdet er opstået og udviklet som en konsekvens af de historiske erfaringer, der førte til kriser, krige og grusomheder i Europa, som man efter 1945 for alt i verden ville undgå skulle ske igen. På den måde er det formaliserede politiske og økonomiske samarbejde et fredens og demokratiets projekt.

Stefan Seidler , Folketingskandidat i Sydjylland, Europa-Parlamentskandidat , 12-07-2008 22:04:40

Det kommende EP-valg er det første valg hvor unge må stemme, som ikke har oplevet jerntæppet - men kun hørt om det i historiebøgerne. Derfor bliver vi nødt til at tilberede EU's grundlæggende værdier om fred og frihed på en anden måde end med standard henvisningerne til den Kolde Krig eller de øvrige store europæiske krige.

Men ellers er vejen frem efter min mening at tale om politik, tale til de unge på samme måde, som vi ellers (burde) tale til dem ved alle adre valg. Ikke hovmestre dem, men snakke politik med dem. Lave politik med de unge - og ikke kun for de unge. Unge mennesker er eksperter i deres egne behov og anliggender. Derfor skal vi ikke tale til dem, som om vi ved hvilke problemer de har. Men vi skal lytte til dem og på den måde inddrage de unge mere i samfundet - også det europæiske. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går ind for 16 års stemmeret. Også til EP-valg. Fordelen herved er faktisk også, at så skal vi forklare politik på en måde så unge mennesker forstår det. Og det viser sig faktisk (fx. Tyskland), at når formulerer programmer og statements på en måde, så unge forstår det, så forstår mange af de ældre generationer også lige pludselig hvad det hele drejer sig om. Smart, ikk'!? Det ville EU-politik netop have godt af!!!

Unge er mere politiske end vi tror og har et væsentlig mere internationalt udsyn. EU-politik er derfor netop oplagt til at vække de unges interesser. Så hvis man formår ikke at lade det hele gå op i krumme agurker, men hellere i at fx. Danske fredsbevarende styrker må ikke bevare freden i verdenen pga. EU-forsvarsforbeholdet, så bliver det interessant for dem.

Men som udgangspunkt gælder det samme for unge som for alle andre borgere og derfor skal vi også overfor de unge bringe de europæiske institutioner tættere på dem, som til alle andre borgere
For også blandt de unge af de i alt 500 millioner Europæere er det umuligt, at identificere Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg som deres europæiske hovedstad. For at undgå at kløften mellem EU-institutioner og den europæiske befolkning vokser, skal vi revurdere, hvordan vi med nutidens teknologi kan overvinde denne kløft.

Lotte Rod , Kandidat til Folketinget og Europa-Parlamentet , 12-07-2008 23:37:32

Det er ikke pænt at generalisere. Hvis jeg alligevel skal kloge mig på ’ungdommen’, vil jeg hævde, at unge generelt er meget idealistiske. Mange af os drømmer om en mere retfærdig verden. Derfor er det afgørende, at EU opfattes som noget, der sikrer retfærdighed (demokrati, menneskerettigheder, miljø, social ansvarlighed m.m.). Som Mai-Britt er inde på, er der mange, der i dag har den modsatte opfattelse.

Jeg tror ikke, vi løser problemet med et popsmart slogan. Det vil kun virke kunstigt. EU er ikke noget, vi skal presse ned over folk. EU er et fantastisk projekt, og vi skal sådan set bare fortælle, hvorfor vi selv synes, det er så vigtigt. Når vi taler med folk, skal vi tage deres bekymringer alvorligt – for kun på den måde opstår der tillid – og være klar med de gode argumenter. Lad os f.eks. tage udgangspunkt i de rapporter, der viser, hvordan EU-lovgivning på godt og ondt har haft indflydelse på dansk lovgivning, f.eks. på fødevareområdet.

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 13-07-2008 01:20:47

Kære Lotte,

Jeg er sådan set enig i dine argumenter, men jeg tror ikke, de kan stå alene. Hverken "ungdommen" eller andre lader sig overbevise af flotte og forenklede bravader, hvis der ikke er ordentlig substans bagved. Det er vi fuldstændigt enige om.

Menneskerettigheder, miljø og social ansvarlighed er vigtige for "ungdommen" - som for ældre, idealistiske særlinge som mig selv. Men hvordan kan det tydeliggøres ved at forklare, hvordan REACH har betydning for folkesundheden, hvordan det indre marked har betydning for Danmarks forrygende økonomi, hvordan landbrugspolitikken sikrer vore høje fødevarepriser til gavn for europæiske bønder, hvordan ... - Jo da, der er naturligvis masser af gode historier at berette. Men hvordan rammer de præcist durk ind i hjertet på et globalt orienteret, ansvarligt og idealistisk menneske, ungt eller ældre?

Jeg tror, at det meget teknokratiske stof ikke appellerer så meget til idealismen længere. Vi er blevet så vandt til, at EU udspyr en lind strøm af tekniske lovtekster, der flytter lidt eller meget hist og pist ved vores måde at gøre tingene på. Og vi er såmænd også parate til at acceptere forsikringer om, at det gør livet en smule bedre for os alle. For gennemsnitsborgeren er EU efterhånden en bureaukratisk realitet, som vi godt nok har hørt, er monstrøst stor. Men egentlig spekulerer vi ikke længere så meget over det. Det er blevet en del af hverdagen ligesom kommunekontorer, styrelser, direktorater og hvad har vi ellers i forvaltningerne.

Tingene ændrede sig noget, da diskussionerne om udvidelsen kom i gang. Da oplevede jeg ægte interesse fra mine egne unge. Derfor tror jeg, at debatten i næste fase skal fokusere på EU's udadrettede rolle - i globaliseringen, kunne man sige, hvis begrebet ikke var blevet så udtrådt. Menneskerettigheder, miljø og social ansvarlighed bør være i centrum, men visionerne skal udvides ud over EU's egne grænser og tage ordentligt fat på EU's ansvar - ikke blot for fred og velfærd i Europa, men for fred og velfærd i Verden.

Mvh.

HP

Johannes Lebech , Medlem af Europaparlamentet , 13-07-2008 21:34:32

Jeg kommer lidt sent ind i jeres spændende debat om unge og EU. Jeg fik lavet et udkast, da Tomas gik på nettet med et nyt spørsgmål. Men min ældste søn holdt bryllup lørdag, så EU blev sat på stand by! Derfor er mit indlæg lidt skævt i forhold til den debat, I har haft, men Tomas skal have sit svar og jeg håber, at jeg kan kaste nye perspektiver ind i debatten:

Jeg har ikke den opfattelse at ungdommen generelt har mistet engagementet i Europa. Husk på, at vi nu også har mange af de lettere venstreorienterede(SF) med. Det har i øvrigt altid undret mig, at netop den danske venstrefløj ikke så mulighederne i EU, som de gamle italienske kommunister jo gjorde. Men lige som der er forskelle på de ældre danskere, er der jo også forskelle mellem de unge.
Den del af ungdomsgenerationen, der tager en ungdomsuddannelse og derefter en videregående er jo overvejende positiv over for det europæiske. Ja de er grundlæggende globalt indstillede på en helt nden og konkret måde end mange af min generation. Som administrator af et rejselegat for tidligere elever på Holstebro Gymnasium og gennem min kontakt med tidligere elever kan jeg se, hvordan de fleste af dem bevæger sig frit rundt i Europa og verden. Hvor min generation stort set gennemførte studierne i Danmark, og hvor det var undtagelsen at studere i udlandet, så er det nu reglen at studere et halvt til et helt år i udlandet. Denne del af ungdomsgenerationen vil stille konkrete krav til de europæiske politikere om at sikre dem muligheden for at studere og arbejde på tværs af grænserne. Og de vil forvente, at vi skaber muligheden for, at de sammen med en ægtefælle fra et andet land kan danne familie og være sikret retsligt og juridisk – en væsentlig begrundelse for at vi skal have ophævet det retslige forbehold .

Men der er også en anden gruppe unge der er langt mere bundet til de levevilkår, som der bydes på i Danmark. Den gruppe vil være langt mere skeptisk over for det europæiske, fordi globaliseringen umiddelbart synes at være en trussel. Det er ikke en gruppe, der ikke rejser og ved, at der er en verden uden for Danmark. Den gruppe vil overvejende se udlandet med turistens øjne og ikke som den mulighed, den anden gruppe ser.
Den første globalt orienterede veluddannede gruppe er ikke det store problem og er vel også i vid udstrækning vores vælgerpotentiale.
Men vi skal arbejde hårdt for, at unge bredt kan se, at det europæiske projekt både sikrer bevægelighed mellem landene og muligheden for at udnytte de globale muligheder, men at dette europæiske samarbejde også er vigtigt for at skabe tryghed i den danske hverdag. EU er med til at sikre, at de fødevarer vi importerer er underlagt stramme EUkrav til mærkning og tilsætningsstoffer. Det er også EU der kan sikre, at trusler mod folkesundheden kan blive fanget før de breder sig - der kan gives flere eksempler, men det er vigtigt, at vi også kan formidle det aspekt af EU samarbejdet, som den mere nationalistiske baserede gruppe har fokus på. Det er en vanskelig opgave for modstanderne af et forpligtende internationalt samarbejde spiller på gammelkendte nationalistiske fraser, som efter min mening kun tjener til at få folk til atlukke øjnene for den virkelighed, som vi alle står over for: at verden hænger mere sammen end nogensinde, og vi kan ikke leve isoleret, men vælge at gå med i det samarbejde, hvor vi har størst mulighed for at få indflydelse på udviklingen med vore værdier

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 13-07-2008 22:26:15

Jeg tror at Johannes rammer plet, når han beskriver de to hovedgrupper af unge, altså de med en videregående uddannelse (eller på vej til at få en) og de, der højst har en ungdomsuddannelse. I den forbindelse er vores problem at det rent faktisk siden 2001 er gået tilbage med uddannelsesniveauet efter mange års fremgang. Der er desværre flere og flere unge, der ikke engang færdiggør en ungdomsuddannelse. Det er (eller vil blive) et problem for dem selv og for samfundet. Al erfaring og empiri viser jo desuden - og det er det relevante i denne debat - at jo lavere uddannelse, folk har, desto mindre er chancen for at de stemmer radikalt eller er begejstret for EU. Så her er noget at arbejde med.

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 15-07-2008 22:42:40

Ja, og plet mht. at radikale argumenter også skal få den del af ungdommen, der ikke er vore kernevælgere, til at engagere sig i EU's udvikling mod et demokratisk og forpligtende samarbejde. Jeg tænker først og fremmest på Enhedslistens og dele af SF's ungdomsvælgere. DF's ungdom har jeg for overfladisk en fornemmelse af til at bedømme dem inden for pædagogisk rækkevidde.

EP-valgkampen skal ikke kun sikre radikal repræsentation i EP, den skal også styrke EU-processens opbakning i Danmark.

HP

Anna Allerslev , Kandidat til BR i København og EP i Nordsjælland, tidligere næstformand i RU, studerer jura og arbejder i KL , 21-08-2008 23:52:08

Jeg kommer lidt sent ind i denne spændende debat, men jeg vil alligevel give mit besyv med.

Lige som for resten af befolkningen så handler det om at gøre EU nærværende. Unge er ikke mindre interesseret i politik end voksne, de viser det bare på en anden måde. Måske er der nogle unge, der skal kunne se og føle, hvilken forskel EU gør for dem, men det tror jeg også gælder for den voksne del af befolkningen. Til den målgruppe kunne en spændende ide være at fortælle og vise tre konkrete historier, hvor EU gør en forskel. Vi kunne også gå foran og konkret hjælpe nogle danske borgere med at udøve nogle af de rettigheder, som EU giver dem. Et oplagt eksempel kunne være patientrettigheder.    

Derudover er jeg meget enig med Lotte. Mange unge er meget idealistiske. Derfor er det vigtigt at synliggøre, hvordan EU bidrager til en bedre verden, hvordan EU kan gøre en forskel i et større perspektiv.

Jeg glæder mig meget til at komme ud og føre nogle af alle de tanker og gode ideer ud i livet, som Tomas' mange gode EU-spørgsmål medfører.