Radiclassic v/ Steenberg og Madsen
18-09-2008 11:02:50
-
13 kommentarer
Blokpolitik er pop-politik
Den politiske midte skal styrkes, så det igen bliver naturligt at lave brede løsninger på samfundets udfordringer. Det Radikale Venstre skal løfte denne opgave.
Af Andreas Steenberg, formand for Radikal Ungdom, og Tomas Bech Madsen, fhv. organisationskonsulent for Det Radikale Venstre
Det samarbejdende folkestyre. En regering henover midten. Brede og holdbare forlig. Kompromisvilje og ansvarlighed. Den slags sound bites har man hørt fra radikale politikere i årtier. Og med god grund, for hvad er det, der har skabt et stærkt og handlekraftigt demokrati i Danmark? Er det yderliggående politikeres insisteren på to-lejr-mentaliteten med de røde mod de sorte? Er det magtarrogance og mindretalskujonering fra regeringer baseret på snævre parlamentariske flertal. Er det kynisk og kortsigtet leflen for folkestemninger og medier? Nej, selvfølgelig ikke.
For det er netop evnen til at lade stærke viljer og holdninger bøje af for det fælles bedste, der har gjort at vi i det meste af den demokratiske tidsalder i Danmark har undgået det, som man ser i mange andre lande: At regeringen tager det hele, uddeler jobs og ben til vennerne, indsætter egne embedsmænd og eksperter, og styrer massemedierne. Der har i Danmark været en enestående tradition for navnlig ved store og betydningsfulde beslutninger i Folketinget, at regeringen søgte det bredest mulige flertal.
Ofte har alle fire gamle partier - Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre - samt de to nu hedengangne midterpartier Centrum-Demokraterne og Kristendemokraterne været med. Til gavn for hele befolkningen.
Men midten er død, konkluderer mange af de kloge kommentatorer. Tiden og mediebilledet er ikke til balancerede midterholdninger, der går efter samarbejde med så mange partier som muligt. Man skal enten være for eller imod, blå eller rød, liberal eller socialist, og man skal kunne forklare det på 15 sekunder. Med andre ord: Det rene pop. Det Radikale Venstre står derfor overfor en debat, hvor mange mener, at partiet er ligegyldigt. Ingen indflydelse, få mandater og et mediebillede, der fordrer store blokke og ikke midterpolitik.
Og med blokpolitikken er fulgt kontraktpolitikken, der lammer alt politisk mod til nytænkning mellem valgene. Samfundet udvikler sig og derfor er brug for at lave om og tænke nyt – også selvom det betyder, at man må røre ved hellige køer. Eller selvom det betyder, at man må være politisk ukorrekt. Det handler om at løse problemer og gøre en forskel for danskernes hverdag og for fremtiden. Det Radikale Venstre vil samarbejde med alle, der vil være med til at løse problemerne sammen med os. Ingen mandater lugter eller er forkerte.
Roden er et klassisk symbol på radikal politik, for vores traditionelle tilgang til politik er at gå til roden af problemet og ikke falde for symbolpolitik og nemt købte løsninger. I stedet overvejer vi problemstillinger og hører på personer i samfundet, der ved noget om problemet. Denne del af den radikale politik er også den, der gør at vi ondskabsfuldt kaldes for bedrevidende. Men hvis man tænker over en sag og diskuterer den, så bliver man altså bedre vidende end de politikere, som få timer efter en sag kører i medierne, har løsningen på et komplekst problem.
Politik er blevet symboler og handlekraft. Det sker på bekostning af det rationelle. Politik bør baseres på viden og overvejelse. Og ja, det virker bedrevidende. Men hele ideen ved et repræsentativt demokrati er også, at de få, som vi andre vælger, netop skal vide bedre end os andre.
Fornuftige og gennemtænkte løsninger er, hvad vi har behov for. Vi har til gengæld ikke behov for en ny blok, der skal erstatte den nuværende blok! Oppositionen til VKO består af fire selvstændige partier, som ikke skylder hinanden noget, sådan lidt brutalt sagt. De fire partier har forskellige ideologiske udgangspunkter og appellerer til forskellige vælgergrupper. Meningen er jo ikke at VKO bare skal erstattes af en ny blok, hvor Det Radikale Venstre skal legitimere en økonomisk uansvarlig venstreorienteret politik. Enhedslisten deler næppe vores mål om at genskabe et samarbejdende folkestyre hen over midten på et reformorienteret, socialliberalt grundlag? En evt. kommende SR-regering skal som mål have at samarbejde bredt med alle, primært fra SF til Venstre.
Det er rigtigt fint, at vores folketingsgruppe nu lægger op til at blive en mere central aftalepartner om finansloven. Vi skal under de vanskelige parlamentariske vilkår søge indflydelse, hvor det giver mening, og vi skal vise, at vi gerne forhandler og indgår de nødvendige, fornuftige kompromisser. Endnu er det uklart hvad regeringen og Dansk Folkeparti vil sige til det radikale tilbud, men det kan konstateres at den radikale folketingsgruppe har rakt hånden frem - og herfra skal der lyde ros for det veltimede udspil.
Vi skal som radikale gøre det vi er bedst til: at føre radikal, midterorienteret, socialliberal politik. Vores akilleshæl har nok været, at vi koncentrer os alt for meget om andre partier og om det politiske spil på Christiansborg og alt for lidt om borgernes hverdag og samfundets problemer. Der er ingen, der stemmer radikalt, fordi vi mener noget om DF eller VK eller Villy Søvndal. Man er radikal, fordi man er enig med politikken. Der er masser af vælgere, der kan blive radikale, men det kræver, at vi forklarer vores politik og ikke, hvad der er galt med de andre. Og det er jo trods alt det, vi er bedst til.