Præsident ud, præsident ind
06-03-2008 13:32:33
-
2 kommentarer
Så kom forklaringen. På Foghs pauseløse politiske krammeri og lovtaler over George W. Bush.
For Fogh skal måske være præsident for EU, og gerne i løbet af et års tid. Vel nærmest samtidig med, at Bush overgiver sin præsidentpost for De Forenede Stater.
Stor var da også spændet mellem overkæbe og underkæbe, da man i weekenden hørte Fogh kamme over i prisning af manden, der har ført den vestlige verden ud i en Irakkrig, der er så suspekt, at man får olie på fingrene blot ved at tale om sagen. Det virker nærmest som, at Fogh fulde støtte til Bush og Irakkrigen er ligefrem proportionalt stigende med antallet af døde danske soldater.
For det første var Irak og Afghanistan blevet invaderet på grund af demokrati! Ikke ét ord om masseødelæggelsesvåben og ikke engang et ord om Saddam Hussein. Da Fogh lige frem slog fast, at junior Bush mere end nogen anden havde fremmet visionen om frihed og demokrati, vidste man ikke om man skulle le eller græde, men helt slemt blev det, da Fogh sætte charmetrumf på.
Bush er overbevist miljøforkæmper! Ja så. Det var noget med et vandingsanlæg på ranchen, og det er da fint af præsidenten tager hånd om sin private ejendomsret, men hvad med resten af kloden?
Resten af kloden, eller i hvert tilfælde den del, der hedder EU, skal åbenbart have Fogh som præsident fra 2009. Tillykke med det. Men siden hvornår er det blevet EU-politik at hylde Amerikas præsident i så sukkersøde toner, at karamellen driver ned af væggene.
Bush støtter ikke engang de miljø- og klimaforslag, der fremsættes indenrigspolitisk i USA, og at hans Barbara vander blomsterbedet og eventuelt de tilstødende jorder, gør næppe Bush til miljøforkæmper endsige en bleg skygge af én.
Hvis Foghs besøg i Texas var en film, der var indstillet til en EU-kommissionspris i form af en formandspost, så burde udgangsreplikken på det selviscenesatte EU-se-mig-show lyde:
”I kategorien George W. Bush’ største rygklapper går prisen til Danmarks ultraliberale statsminister, Anders Fogh Rasmussen, der med sin hovedrolle i westernkomedien ’Coming to America’, fik overbevist de sidste tvivlere om, at han med sin aktivistiske og følgagtige USA-politik, skal være EU’s nye formand. Tju hej, hvor det går!