Trine Petersen

Trine Petersen

Antal relationer 25
Anbefalet af 2
Medlem

Gode spørgsmål til ministeren efterspørges

08-04-2008 13:00:12 - 18 kommentarer

I morgen (til fredag) drager regionspolitikerne til generalforsamling i Danske Regioner. I den forbindelse vil vi formentlig på torsdag få mulighed for at stille spørgsmål til ministeren. Derfor, har du noget på hjerte, som du brænder for at konfrontere vores sundhedsminister med, hører jeg det gerne. Jeg tjekker tråden i aften og herefter vil jeg kunne træffes på min mobil 2060 2825

Det kunne f.eks. være
- Når konsekvensen af 1. månedsbehandlingsgarantien er ekstrem personalemangel på de offentlige hospitaler, er det i mine øjne nødvendigt at slå bremsen i og afskaffe den, så man kan få genoprettet vores offentlige hospitaler. Hvad vil ministeren foretage sig i den akutelle situation hvor knæoperationer på de private hospitaler medfører at den ældre medicinske patient ikke kan optimal behandling på de offentlige hospitaler, fordi vi mangler personale?

- Synes ministeren, det er særlig holdbart at kalde sig Forebyggelses- og sundhedsminister, når fordelingen af midler er 1 til 1000 til hhv. forebyggelse og sygdomsbehandling?

- Hvordan begrunder ministeren anvendelsen af 40 mio. til screening af donorblod der måske kan redde 2 menneskeliv over 10 år, når tilsvarende beløb til patientsikkerhedstiltag i kommunerne kunne redde minst 10 gange så mange, og dette inititiv bremses, fordi der ikke kunne findes penge på Finansloven?

- Hvordan kan ministeren tale om lige adgang til sundhedsvæsenet, når man igen og igen giver særlige gunstige vilkår til fysisk syge patienter og lader de psykisk syge i stikken?

Kommentarer
Jeppe Aaen-Larsen
Medlem

Jeppe Aaen-Larsen , , 08-04-2008 19:43:52

- Hvad er tidshorisonten i forb. med øget specialiseret behandling af: Organ- og ortopædkirurgi.

 

- Hvor bliver de kræftcentre af?

 

Sigtet er vel, at vi hurtigt muligt for lavet yderligere specialisering af f.eks. cancerbehandling i Danmark. Der udføres canceroperationer på næsten alle større regionshospitaler, mens al evident forskning tyder på, at der er større udbytte af centralisering af i hvert fald dette område.

 

- Hvad gør ministeren for at samarbejdet mellem ambulant behandling i sygehusregi og den almene praksis forbedres?

 

- Hvad gør ministeren for at gennemsigtigheden i forb. med medicinordinationen bedres - også mhp. sygehus <-> almen praksis. Der mangler oprydning.

 


Jeppe Aaen-Larsen
Medlem

Jeppe Aaen-Larsen , , 08-04-2008 19:52:14

- Hvad gør ministeren for at bedre lægeuddannelsen? Vi er underlagt en basisuddannelse fra forår 2008, som fuldstændigt udhuler den brede faglige kompetenceudvikling og -træning, som man som yngre læge har behov for.

Turnusforløb kan nu bestå af: Distriktpsykiatri samt urologi - Det er fuldkomment ubrugeligt, ifht. intern medicin og almen praksis.

Det er forståeligt, at man gerne vil have speciallæger hurtigt, men det har i dette format helt åndssvage konsekvenser.

 

- Hvad gør ministeren for at lave om på den nyligt indførte 4-årsregel for yngre læger, der TVINGER os til at vælge speciale inden 4 år efter aflagt lægeløfte?

 

- Hvad gør ministeren for at bedre vilkårene for sygehuslægerne, som er underlagt større arbejdspres til en mindre løn end lægerne i det private. Der er mangel på sygehuslæger, og det bliver ikke bedre, hvis man ikke forsøger at forbedre deres arbejdsvilkår.

 

 

Det var, hvad jeg lige kunne komme på. :)

 

- Her er så en unødvendig og arrogant en - lige som et smukt punktum. Hvad gør ministeren for at minimere dovenskab, inkompetence og fejl i sygehusvæsnet?

Der er meget af det.

 

Hils Jakob, den stakkels mand, der nu er tvunget til at tabe sig ;)

 

Mvh.

Jeppe


Annette Rolsting
Medlem

Annette Rolsting , , 08-04-2008 20:11:43

Godt indlæg, Trine. Du kender mine holdninger: forebyggelse, akutberedskab i yderområderne mm.


Linda Kristiansen
Medlem

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 08-04-2008 20:26:23

Først super initiativ at du spørger os her på siden - tak :-)

 

Jeg synes det ville være dejligt at få at vide

 

- hvad han vil gøre for at sikre at bivirkninger på medicin indrapporteres (det sker desværre ikke altid i dag, selvom lægerne har pligt de to første år et produkt er på gaden. Og derefter pligt til at indrapportere alvorlige bivirkninger - mange læger gør det ike fordi de mener det er nytteløst! (det er lige kommet frem i sidste uge i forbindelse med Omniscan-sagen))

 

- om han vil sikre at medicinske produkter, der er mistanke om at have for mange alvorlige (f.eks. død) bivirkninger, trækkes tilbage mens det undersøges (det blev ikke gjort med Omniscan og har derfor kostet mange livet og invalideret endnu flere. Problematiken omhandler ikke kun Omniscan, den er bare et godt (eller rædselsfuldt) eksempel)


Trine Petersen
Medlem

Trine Petersen , , 08-04-2008 21:03:36

Yes, hvor er det fedt at få gode idéer - tusind tak. Nu ved jeg godt, at det jo er ministeren, I gerne vil have, der skal svare, men jeg vil lige kommentere lidt

@ Jeppe

- øget specialisering af organ- og ortopædkir: alle regioner er da igang med at sammenlægge, så det er der vel taget hånd om - ellers må du lige gøre mig klogere

- cancer, jeg er fuldstændig enig, men der gælder jo det samme som ovenfor (i min region på Herlev og Riget)??

- ambulant vs AP: også enig, men dette er i mine øjne ikke ministerens - men derimod mit - som regionspolitiker - ansvar? Jeg tænker at meget ambulant kontrol kan foregå i AP - hvad siger og tænker du?

- med-ordination, igen er jeg enig og igen er det vel i første omgang mit ansvar. Og derfor er jeg f.eks. også MEGET glad for initiativet i Operation Life omkring medicinafstemning ved udskrivning, det er en rigtig god fejl-fanger, men der skal naturligvis andet til også, udover at vi også skal sikre at compliance efter ordinering, og at vi naturligvis skal sikre at ordineringen er rigtig. En ting, som ER ministerens ansvar - er at det har taget så lang tid at få lærings-systemet (www.dpsd.dk) i sundhedsvæsenet til at indbefatte AP mm. - og det er stadig ikke lykkedes, jeg græmmes i den grad! Men kommenter, hvis jeg overser et minister-hug her

- resten sætter jeg til print og tager med - du må meget gerne sms et tlf. nr. fordi måske får jeg spørgsmål, når jeg har tænkt lidt (vil gerne være ordentlig klædt på, hvis jeg skal stille spm.)

 

 


Trine Petersen
Medlem

Trine Petersen , , 08-04-2008 21:06:06

@ Annette: jep, jeg kender dine holdninger.

 

Akutberedskab i yder-områder er mit ansvar - og det skal jeg gudøme nok arbejde for - og der er der heller ingen i rådet, der modarbejder. Har du set vores akutrapport? tjek www.regionh.dk

 

Forebyggelse: skal nok gå på ministeren på klingen - tilsvarende gælder medicinsk. pt. og psyk.


Trine Petersen
Medlem

Trine Petersen , , 08-04-2008 21:09:36

@ Linda:

Jeg er meget enig, men skal lige tænke, hvordan dette skal gøres. Sidst jeg hørte, var det er problem mellem det mandat som bivirkningsrådet havde og dermed også, hvad lægemiddelstyrelsen tog til efterretning eller med på råd fra bivirkningsrådet. Ved du om det stadig er sådan?

Det er fantastisk vigtigt at få indrapporteringer, men det er kun meningsfuldt for lægerne, hvis disse rapporter bliver brugt på anstændig vis. Derfor er det formentlig en fler-spektret indsats, der skal til her.

- det næste forsigtighedsprincip - vil jeg meget gerne spørge ind til som det er, jeg printer


Annette Rolsting
Medlem

Annette Rolsting , , 08-04-2008 21:42:02

Kan ikke lige finde det på hjemmesiden, Trine - søger jeg på google får jeg diverse info fra 2007.

 

Du kunne også medtage lige adgang til sundhedsvæsnet. Der er en række udfordringer på handicapområdet og i forhold til tandpleje, sygeforsikringer mm.


Steffen Nielsen
Int.

Steffen Nielsen , Partipolitisk uafhængig. , 08-04-2008 21:47:11

Spørgsmål 1:

Hvornår vil man leve op til følgende:

 

Herved bekendtgøres lov nr. 331 af 24. maj 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien med de ændringer, der følger af lov nr. 386 af 14. juni 1995, § 18 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og § 1 i lov nr. 403 af 26. juni 1998. 

Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
§ 2. Med henblik på i videst muligt omfang at forebygge anvendelse af tvang skal sygehusmyndigheden tilbyde sygehusophold, behandling og pleje, som svarer til god psykiatrisk sygehusstandard, herunder med hensyn til de bygningsmæssige forhold, senge- og personalenormering, mulighed for udendørs ophold samt beskæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud.
Som ansat i psykiatrien er det svært at få øje på, at forholdene på psykiatriske hospitaler lever op til en 10 år gammel beslutning om, at specielt mulighederne for tvangsindlagte og i særdeleshed for patienter, der er i varetægtssurrogat mulighed for udendørs ophold samt beskæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud.

Mange af disse patienter har en dagligdag, der ikke tilbyder andet end at opholde sig på afdelinger, hvor der ikke er plads til aktiviteter, og i særdeleshed er det et problem at dyrke en eller anden form for motion, da patienten i lange perioder ikke må forlade afdelingen for at komme f.eks. i et motionscenter på hospitalets grund.

Der er afdelinger, hvor patienten ikke engang sikres mulighed for at komme ud i frisk luft, da der ikke er etableret flugtsikre udendørs faciliteter.

 

Spørsgmål 2:

Hvor længe er det rimeligt, at en farlig og voldsomt udadreagerende patient skal ligge fixeret, før der er plads på en sikringsafdeling, hvor bemandingen og forholdene er til at håndtere opgaven? 


Trine Petersen
Medlem

Trine Petersen , , 08-04-2008 21:53:33

@Annette: her er linket

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/DE12E9AB-F651-4FE6-8F10-76D257C01D77/0/2Afrapporteringfraunderudvalgetforhospitalsstrukturnovember2007NYVERSION.pdf

 

@Steffen: fsva. region hovedstaden er det noget, vi arbejder meget intenst med - også noget som den radikale repræsentant i psyk-udvalg Kristian Kirk Mailand er ret obs på. Jeg tror desværre at roden til noget af alt dette igen er 1. md. behandlingsgarantien, fordi den private sektor kan tilbyde en hel masse som psykiatrien ikke kan. I hvert fald har vi ekstremt svært ved at rekruttere til psykiatrien


Tina Fischer
Medlem

Tina Fischer , Folketingskandidat i Gladsaxekredsen og HB medlem , 08-04-2008 21:57:22

@Trine

Hvor er det glædeligt, at du som politiker bruger denne side til netop dette formål! Det har mildest talt været savnet her på radikale.net

Du kender også holdningerne herfra: Dyb bekymring over bevægelsen henimod privatisering af sundhedssektoren.

Og så trænger vi til en sundhedsminister, der kan sætte et massivt fokus på udvikling af ledelseskvaliteten i sundhedshedsvæsenet. Med alt hvad det indbærer.

Og er  i øvrigt enig i pointen med forebyggelse og fokus på medicinske og psykiatriske patienter. Hvordan kan man fx få flere læger til at vælge psykiatrispecialet. Eet af svarene er bedre ledelse, - men det er et langt sejt træk - effekten viser sig først, når Jacob ikke er sundhedsminister mere.

Du ønskes en god generalforsamling!


Tina Fischer
Medlem

Tina Fischer , Folketingskandidat i Gladsaxekredsen og HB medlem , 08-04-2008 22:04:49

I spørgsmålform lyder de to første punkter:

- Kan det virkelig passe, at ministeren ikke er bekymret over at den lige adgang til sundhedsvæsenet udhules? At et ideologisk korstog skal betyde, at vi inddeler Danmark i et sundheds A-hold og ditto B-hold?

- Hvordan har ministeren tænkt sig på kort sigt at fremme debatten og initiativerne vedr. udvikling af ledelseskvaliteten. Det haster, kære minister, de yngre læger flygter ud i privat praksis og speciallægepraksis - begrundelse: Dårlig ledelse og manglende anerkendelse.

 


Steffen Nielsen
Int.

Steffen Nielsen , Partipolitisk uafhængig. , 08-04-2008 22:14:06

Jeg er godt klar over, at der er et rekrutteringsproblem, men mine spørgsmål er mere rettet imod de bygningsmæssige forhold, der netop ved en forbedring kan skabe et bedre miljø for patienterne og dermed også påvirke sikkerheden for personalet i positiv retning.

Patienter, der ikke har andet at foretage sig end at gå frem og tilbage på afdelingerne og rent ud sagt bliver mere sindssyge end de er i forvejen p.g.a. kedsomhed medfører en større brug af tvangsforanstaltninger og dermed også mere personale.

En fixeret patient må ikke ligge alene, så der skal sidde en ved patienten under hele fixeringen. Det koster ressourcer. Rigtig mange.


Linda Kristiansen
Medlem

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 08-04-2008 22:18:09

Enig vedr. den flerspektrede indsats.

 

Vedr. samspillet mellem lægemiddelstyrelse og bivirkningsrådet, så kan jeg ikke helt se at det skulle være et problem - i hvert tilfælde ikke i følge redegørelsen om lægemiddelstyrelsens håndtering i Omniscan-sagen (kan ikke se de overhovedet nævner bivirkningsrådet - men jeg er ikke knivskarp på dette område). Jeg tillader mig lige at sætte to længere afsnit herfra ind - den blev offentliggjort 1. april.

 

Fra Lægemiddelstyrelsen Redegørelse om kontrastmidlet Omniscan®
http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/almdel/SUU/bilag/260/index.htm  

5.1. Generelt om indberetning af bivirkninger og periodiske sikkerhedsopdateringsrapporter
(PSUR)
Det er vigtigt for såvel lægemiddelvirksomhederne som sundhedsmyndighederne, at forekomsten af bivirkninger ved et lægemiddel kan følges, efter at lægemidlet er kommet på markedet. Derfor findes der flere parallelle systemer, der bidrager til, at information om bivirkninger, der viser sig ved brug af lægemidlet, indsamles, registreres og nyttiggøres.

5.1.1. Læger
Læger skal indberette alle bivirkninger, de får kendskab til hos mennesker, de har i behandling, hvis der er tale om et nyt lægemiddel, dvs. et lægemiddel, der har været godkendt i mindre end 2 år. Hvis lægemidlet har været godkendt i mere end 2 år, omfatter indberetningspligten kun alvorlige og uventede bivirkninger. Lægernes indberetningspligt er blevet skærpet flere
gange og fik det nuværende indhold i 2003.
Læger kan – ud over hvad de er forpligtet til – indberette enhver bivirkning, de får kendskab til.Reglerne om lægers indberetning af bivirkninger findes i bekendtgørelse om indberetning af bivirkninger ved lægemidler m.m. Bekendtgørelsen findes som bilag 12.
På trods af betydningen af bivirkningsindberetninger som led i overvågningen af sikkerheden ved lægemidler, og uagtet at læger har en udstrakt pligt til at indberette bivirkninger, er det velkendt, at læger kun indberetter en meget lille del af de bivirkninger, de får kendskab til. Det kan der være flere grunde til. Blandt de grunde, lægerne selv har anført, er, at de ikke har den fornødne tid, at det er for besværligt, og at de ikke får betaling for at indberette.
Det kan næppe heller udelukkes, at det forhold, at det ikke er meriterende for læger at indberette bivirkninger, i enkeltstående tilfælde kan spille ind. Endelig kan lægerne sidde med en – ganske vist fejlagtig – opfattelse af, at indberetning af bivirkninger ikke fører til noget.
Bivirkningsindberetninger er først og fremmest et statistisk værktøj til brug for vurderingen af et lægemiddels sikkerhedsprofil. Lægemiddelstyrelsen anvender indberetningerne som grundlag for den løbende vurdering af markedsførte produkter, men foretager ikke i anledning af den enkelte indberetning en vurdering af, om den eller de indberettede bivirkninger har en reel sammenhæng med de lægemidler, der anføres i indberetningen. En samlet vurdering af de indberettede bivirkninger ved et lægemiddel foretages i forbindelse med behandlingen af periodiske sikkerhedsopdateringsrapporter fra indehaveren af markedsføringstilladelsen til lægemidlet.
Lægemiddelstyrelsen videregiver oplysninger om de indberettede bivirkninger til den virksomhed, der er indehaver af markedsføringstilladelsen til lægemidlet, til en europæisk bivirkningsdatabase, der administreres af EMEA (Det Europæiske Lægemiddelagentur) samt til WHO.

5.1.3 Lægemiddelstyrelsens behandling af bivirkningsindberetninger
Lægemiddelstyrelsen fører et register over indberettede bivirkninger, jf. lægemiddellovens § 56, stk. 1. Registeret omtales normalt som Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase.
Lægemiddelstyrelsen skal ifølge bekendtgørelse om bivirkningsovervågning af lægemidler senest 15 dage efter modtagelsen af indberetninger om formodede alvorlige bivirkninger, der er set i Danmark, videregive indberetningerne
til EMEA, myndighederne i de øvrige EU- og EØS-lande samt indehaveren af markedsføringstilladelsen.
Lægemiddelstyrelsen sammenholder de oplysninger vedrørende bivirkninger og eksponeringsreaktioner, som bliver indberettet, med foreliggende oplysninger om lægemiddelforbruget og en række andre forhold, som kan have betydning for vurderingen af fordele og ulemper ved lægemidlet.
Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til lægemiddelloven (lovforslag nr. L 189 om ændring af lov om lægemidler og lov om apoteksvirksomhed, 2002-03), at det er den enkelte virksomhed, der har det primære ansvar for de lægemidler, den bringer på markedet:

”Det er virksomhederne, der har ansvaret for sikkerheden af deres lægemidler, og samtlige bivirkningsindberetninger indgår i virksomhedernes systematiske sikkerhedsvurdering af de enkelte produkter. Indberetningerne medtages i den periodiske sikkerhedsrapport, som alle indehavere af markedsføringstilladelser skal udarbejde og aflevere til Lægemiddelstyrelsen med jævne mellemrum. I sikkerhedsrapporten skal virksomheden gennemgå og vurdere alle modtagne bivirkningsindberetninger (også fra andre lande) om de produkter, de markedsfører, og bl.a. sammenholde dem med forbruget og litteraturstudier. Hvis der konstateres alvorlige bivirkninger, skal virksomheden omgående underrette Lægemiddelstyrelsen.

Bivirkningsindberetninger udgør et statistisk værktøj til brug for vurderingen af et lægemiddels sikkerhedsprofil. Lægemiddelstyrelsen anvender indberetningerne som grundlag for den løbende vurdering af markedsførte produkter, men foretager ikke i anledning af den enkelte indberetning en vurdering af, om den eller de indberettede bivirkninger har en reel sammenhæng med de lægemidler, der anføres i indberetningsskemaet.
En samlet vurdering af de indberettede bivirkninger foretages
som nævnt i forbindelse med behandlingen af de periodiske sikkerhedsrapporter for markedsføringsindehavere.”


Annette Rolsting
Medlem

Annette Rolsting , , 08-04-2008 22:18:51

Tak, Trine


Steffen Nielsen
Int.

Steffen Nielsen , Partipolitisk uafhængig. , 08-04-2008 22:22:29

Jeg ved ikke om følgende spørgsmål falder ind under det, men i forbindelse med oprettelsen af regionerne og dermed et større ansvar for kommunerne, så ville jeg gerne vide hvad man har tænkt sig at gøre for at leve op til deres ansvar for psykiatriske patienter, der er klar til udskrivning.

Vi har patienter, der blot venter på en egnet bolig, men oftest bliver de henvist til herberger for hjemløse, hvor risikoen for tilbagefald er stor og dermed endnu en indlæggelse, der igen medfører, at patienter må afvises p.g.a. overbelægning.


Trine Petersen
Medlem

Trine Petersen , , 08-04-2008 22:47:21

Det vrimler jo, jubiii - jeg tager det med og læser i toget på vejen derover imor


Trine Petersen
Medlem

Trine Petersen , , 14-04-2008 13:44:19

Kære alle
Vi var rigtig mange, der havde spørgsmål, så jeg fik desværre kun et skud i bøssen - og valgte at spørge ministeren, hvorvidt han syntes det er lige adgang, når overkapaciteten på de kirurgiske afdelinger uden sundhedsmæssig gevinst medfører underkapacitet på de medicinske og psykiatriske afdeling med negative sundhedsmæssige konsekvenser. Ministeren svarede, at han ikke syntes at man fra politisk hold skulle blande sig i de sundhedsfaglige prioriteringer, og derfor ville han ikke gå ind i en sådan regional debat???

Desværre fik jeg ikke mulighed for at gå til ham igen. Fordi 1) det er da en rigtig glædelig nyhed at han har den holdning 2) det er blot ikke den politiske virkelighed, fordi 1 måneds behandlingsgarantien netop favoriserer en type patient med negative konsekvenser for andre.

Hele ministerens optræden inkl øvrige paneldeltagere og spørgsmål kan ses på www.regioner.dk under video for torsdag i generalforsamlingen

Generelt vil jeg sige, at årets generalforsamling i danske regioner gav stof til eftertanke på forskellige områder – bl.a. omkring udmøntning af de 25 mia. i kvalitetsreforms-puljen.

Men derudover er der flere af jeres input der er meget anvendelige i det videre arbejde, og det tager jeg med mig – med tak.

Jeg vil lige samtidig gøre opmærksom på, at vi i region hovedstaden har en blog – den første, der (ikke-spam)-kommenterer på et blogindlæg, får en flaske rødvin herfra. Se dette link

http://www.detradikalevenstre.dk/blogs/regionhovedstaden/pt/blog/


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
David Aurvig
Medlem
David Aurvig Radikal webmaster
Linda Kristiansen
Medlem
Linda Kristiansen Folketingskandidat og HB-medlem
Tina Fischer
Medlem
Tina Fischer Folketingskandidat i Gladsaxekredsen og HB medlem
Annette Rolsting
Medlem
Annette Rolsting