Ulrik  Birk

Ulrik Birk

Studerende, Svendborg

Antal relationer 1
Anbefalet af 0
Medlem

Fladskat i Danmark?

07-10-2008 20:20:57 - 31 kommentarer

Jeg har altid fundet idéen om fladskat meget tiltalende og et vigtigt element i den danske skattedebat.

I Danmark lever vi med et skattesystem, som har været udsat for et utal af lappeløsninger gennem tiden. Det går bare ikke i det 21.-århundrede, hvor fremmedord som globalisering og out-sourcing, er blevet hverdagsord! Hvis vi skal kunne tiltrække virksomheder og arbejdskraft til landet, må vi gøre noget ved skattesystemet. 

Fladskat er efter min mening den løsning, der løser langt størstedelen af problemerne, vi i dag står med. Med en skat, der er flad, vil ALLE betale den samme procent i skat. Der vil ikke være forskel på, om man er direktør eller skraldemand. 

Vi står i dag med en høj beskæftigelse, så høj, at vi ikke kan opfylde arbejdsgivernes behov. Fladskatten vil være med til at løse dette problem, da den arbejdsstyrken vil være villige til at arbejde mere pga. fladskatten, da man slipper for topskat. Topskatten, som i dag er fuldstændig forældet! Folk vil ikke længere blive straffet for at yde en ekstra indsats -de vil blive belønnet. Det kan da heller ikke være rigtigt, at staten skal straffe én fordi, at man arbejder meget eller er god til sit arbejde! Den tankegang kan ikke bruges til noget i den moderne verden, vi lever i.

Hvis vi skal kunne konkurrere med andre lande om den veluddannet del af den internationale arbejdsstyrke, SKAL vi tænke i fladskat. Lige nu kan vi ikke en gang holde på vores egen veluddannet del af befolkningen pga. skattesystemet. Vi kan ikke blive ved med at sætte skatteprocenten efter folks indkomst. Det skal være ens for alle.

Nogle vil mene, at der mangler penge i kassen, hvis fladskat realiseres, men det mener jeg ikke! Med en skatteprocent på omkring de fyrre, vil der i nogles øjne mangle penge i kassen. Men de mennesker glemmer at tænke på, at fradragene nedlægges med fladskat. Desuden er der en stærk accelrationsfaktor i denne form for skattetype, der gør at folk arbejder mere, og flere måske endda gider at arbejde fordi, der er penge i det. Derfor vil der komme flere penge i kassen end de fleste umiddelbart regner med.

Så lad os komme op på hesten, ind i kampen og globalisering.

 

Kommentarer
Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 07-10-2008 22:19:06

Der er meget rigtigt og interessant i det, du argumenterer med. Men der er også en god del usikkerhed om nogle af de vigtigste forudsætninger.

 

1) Det er ikke sikkert, at en flad skat (eller blot en fjernelse af topskatten) får alle til at arbejde mere. Man kunne også forestille sig, at flere får råd til at reducere deres arbejdsindsats. Det ville jo så nok gælde de højest lønnede, så man kunne egentlige forvente, at de lavestlønnede øgede deres arbejdstid til skade for familieliv og børn, mens de højestlønnede foretrak længere weekends og ferier. Altså større social uligehed.

 

2) Lønniveauet afspejler kun i ringe grad kvaliteten af arbejdsindsatsen, og da slet ikke i den offentlige sektor. Lønnen afgøres først og fremmest af udbud og efterspørgsel.

 

3) At fjerne fradragene med et snuptag kan have en række arbejdsmæssige og sociale effekter, som man må have styr på, inden man bider til bolle. Rentefradraget har betydning for huspriserne og husejernes økonomi. De kan ikke fjernes umiddelbart, men må aftrappes over en længere periode, hvis den begyndende boligkrisen ikke skal eksplodere. Transportfradraget har betydning for den aktuelle høje beskæftigelse. Hvis det fjernes, kan man forudse en øget ledighed og en voksende tendens til flugten fra landet mod byerne.

 

Skattediskussionen er vigtig for DRV, der vil balancere mellem så lidt regulering som muligt og så stor social tryghed som opnåelig. Historisk har vi benyttet skattesystemet til at skabe større social lighed. Vi kan diskutere, om der er sammenhæng mellem lighed og retfærdighed, men den dominerende holdning har hidtil været, at velfærd og lighed hører sammen. VK-har vistnok andre holdninger, men med DF som parlamentarisk grundlag er det nok irrelevant.

 

En vigtigere diskussion er måske, hvor meget vi vil betale for at opnå større retfærdighed. Kontrol og regulering koster dyrt i administration, så en skattereform kunne som et minimum give besparelser i den offentlige sektor.


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 07-10-2008 22:20:31

 

Kombineret med mine tanker kan vi også sikre os at de resursesvage, enlige mødre indvalidepensionister med børn osv. kan få del i goderne. http://www.radikale.net/flemming-nakinge-nielsen/indlaeg/2008/09/15/cigarkasse-system-eller-hvad-skat  


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 07-10-2008 22:28:05

Skatte fradragene er en som Hp er inde på noget helt andet da de bruges til at fremme bestemte udviklinger.

Udlignings tanken høre industrisamfundet til, i dag har de fleste en indtægt de kan leve af. Forskællen ligger mere i evnen (lysten) til at spare op. Sætte tæring efter næring.


Carsten Hallqvist Jensen
Medlem

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 07-10-2008 23:06:02

Tæring efter næring princippet og

Konsolidering af virksomheder for at sikre arbejdspladser

Boliglån der ikke stavnsbinder folk, men giver mulighed for at flytte og dermed understøtte fleksibilitet i arbejdsstyrken.

 

Men princippet om at de, som har mest glæde af samfundets indtægter også er med til at bidrage til dem, der har mindst glæde af samfundet skal fastholdes for at sikre en social lighed og undgå et upstairs og downstairs samfund.

Om det så skal være ved en formueskat, pristalsreguleret ejendomsskat eller en marginalskat på 60 % er til diskussion.

Men en skattemodel, der sikre de lavest indkomster et rådighedsbeløb, så de mindst bemidlet kan opretteholde et "acceptabelt leveniveau", og sikre middelindkomster en "flad" skat på 43 % indtil en indtægtsgrænse på 550.000 kr. Og de højeste indtægter slipper med en marginal skat på 60 % vil kunne sikre en forsat sammenhængende velfærdsmodel, hvor de sociale uligheder ikke vil bryde ud i konflikter. Folk vil stadig kunne mødes på lige fod i foreninger, skoler, arbejdspladser, på uddannelser og finde fællesskaber på tværs af indtægtsforhold. Og børnene vil forsat kunne besøge hinanden og skabe venskaber på trods af indtægtsforholdene.

En flad skat for alle vil gøre at de højeste indtægter vil søge fællesskaber i privathospitaler, i privatskoler, i private golfbaner, i eksklusive boligområder, uden fællesskab med andre mindre indtægtsgrupper.

 


Annette Rolsting
Medlem

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 07-10-2008 23:07:45

Ulrik, jeg er enig. Det vil også kunne gøre skattesystemet mere enkelt. Desuden lærte jeg i skolen, at 40 % af 500.000 er mere end 40 % af 300.000. Imidlertid betragtes det ofte ud fra et socialt liberalt perspektiv som værende for liberalt, da der dermed ikke er tale om progressiv beskatning, hvor de stærkeste skuldre bærer det tungeste læs.


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 07-10-2008 23:25:39

Kunne man ikke overveje en langsom omlægning til en flad(ere) skat, hvor diverse fradrag aftrappes med undtagelse af personfradraget, der hæves? Diverse overførselsindkomster må så justeres ind, så levestandarden for de svagest stillede ikke forringes. Uønskede effekter på beskæftigelse, boligomkostninger etc. kan håndteres med særordninger, der indføres og fjernes efter behov.

 

Men jeg er altså ikke som Annette uden videre "enig". Der er masser af forudsætninger og følgebeslutninger, vi i så fald også må blive enige om.


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 07-10-2008 23:30:04

Carsten

 

En flad skat for alle vil gøre at de højeste indtægter vil søge fællesskaber i privathospitaler, i privatskoler, i private golfbaner, i eksklusive boligområder, uden fællesskab med andre mindre indtægtsgrupper.

 

Jeg har kørt rundt i DK som skærsliber i min hestevogn i Jylland Als og på Fyn i 12 år  det er allerede sådan, lige folk taler bedst, der er ikke den store forskel på de forskellige menneskers opførsel, med undtagelse af sociale lejeboliger, hvor folk har en dårligere opførsel, børnene er dårligere opdraget. 

Med et ordelig sundhedssystem, tror jeg ikke det vil betyde det store. Mennesker har brug for hinanden, Janteloven er hård ved snober.


 


Arne Rud
Medlem

Arne Rud , Lærer fra Aarhus Seminarium. , 08-10-2008 00:53:26

@Ulrik Birk. I provinsen lever man gerne på lige fod med folk i København og Aarhus. Formueskattens ophævelse betyder, at formuerne findes i de store byer. Hvis man ændre på skatten, efterlønnen og pensionen, så peger jyden på Jyske Lov: Med lov skal man land bygge. Hvis der ej var lov i landet, så havde de mest, der mest kunne tilegne sig. Loven skal derfor gøres efter alle mands tarv!


Anne Martens
Medlem

Anne Martens , Cand.polit , 08-10-2008 08:02:13

Du har ret i, at det måske kan være en gevinst for både skraldemanden og direktøren, men middelklassen kan blive ramt hårdt ved indførelsen af flad skat. Som Hp er inde på, er der en række fradrag som ikke bare vil kunne fjernes uden ulighed til følge. F.eks. fradrag til pensionsopsparing, renteudgifter og fradrag på transportudgifterne.

 

Jeg må medgive, at flad skat ser ud til at fungere ok i en række østlande. Men med til historien hører ,at de er startet forfra med deres økonomi, hvor Danmark er fedtet ind i gamle skattesystemer, hvilket vil gøre, at det vil være en kæmpe omlægning. Samtidig ser det ud til, at statens indtægter fra personbeskatningen i f.eks. Estland er faldet efter overgangen til flad skat.

 

Sidste år da Anders Samuelsen og Kolind var ude med deres flade skat, var der jo en del beregninger på det, og der er klar modstand fra både højre og venstre side af salen. Så flad skat bliver nok rigtigt svært at finde opbakning til, ikke mindst fordi det rammer kernevælgerne - middelklassen - hårdest.

 

Mvh Anne


Poul Erik Christensen
Medlem

Poul Erik Christensen , Fhv. MF og skatte- og erhvervsordfører. Bogtrykker , 08-10-2008 08:53:04

Flad skat er en rigtig god ide - specielt for de højtlønnede.

I Danmark bruger vi indkomstskatten som udligningen mellem rig og fattig.

Hvis man ønsker fordelingen af samfundets goder via skatten fjernet, så kom bare i gang....!


Robin de Nijs
Medlem

Robin de Nijs , alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre) , 08-10-2008 11:15:10

Jeg er enig med HP, men jeg synes lidt at det her er en pseudodiskussion. Flad skat er ikke et mål i sig selv, det er bare en af de matematiske muligheder. Det handler først og fremmest om at have et fleksibelt og socialt økonomisk system.

 

Det betyder, at marginalskatten skal ned (f.eks. afskaf topskat, indfør fladskat med/uden fradrag), men ikke at personfradraget skal afskaffes. Man kunne forestille sig et system med 40-50% i skat (følelsesmæssigt ligger de flestes psykologiske smertegrænse ved 50%)  og et personfradrag på noget, der svarer det kontantshjælp/SU beløb, lad os sige 80.000 kr. (Er der nogle der siger borgerløn? :) ) Dermed undgår man også det sindsyge system at opkræve skat fra nogle der får penge fra staten, og dermed besparer med penge på bureaukratiet.

 

Herudover skal (på sigt!) andre fradrag afskaffes, fordi det rammer socialt skævt og støtte ting som vi ikke vil støtte, se Ideforslag: Antallet og størrelsen af fradrag skal ned og fradrag skal helst helt afskaffes!

 

Herudover skal også al de åndsvage checks afskaffes. Mht børnechecken kunne man overveje at give et ekstra personfradrag (for højst 2 børn).


Carsten Hallqvist Jensen
Medlem

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 08-10-2008 11:42:05

@ Robin

en fast skatte-% på f.eks. 43 og et bundfradrag på 80.000

Væk med alle tilskudsordninger.

Grundlæggende en god tanke - men den mangler en omfordelings-tankegang.

 

Men modellen er forslået før i Danmark. I 70érne var det en grundtanke hos Mogens Glistrup, hvis skattetanker sammen med hans opgør mod papirnusseri gav medvind i vælgerkorpset.

Idag hedder opgøret mod papirnusseriet tillidreform.

 


Robin de Nijs
Medlem

Robin de Nijs , alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre) , 08-10-2008 11:51:10

@Carsten, og alle Mohammedaner ud af landet! :) Så kan du bare hvor meget vælgerpotentiale der er i sådan noget i stedet for en vag tilladsreform.

 

Omfordelingstanken ligger i personfradraget, men det kan være at det ikke er nok, så vil lave et progressiv skattesystem alligevel. Bare marginalskatten højst er 50%, det er det der er pointen, ikke fladskat med eller uden fradrag.

 

Vi kunne starte med at gå ind for et fradragsstop og et checkstop.


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 08-10-2008 12:04:24

Hele det check stop, + tilskud til varme tandpleje briller fodmassage mm. inklusiv administration, kunne fjernes ved at hæve pensionerne til mindstelønnen, det ville også gøre os pensionister gladere, da vi så fik mulighed for at klare os selv, uden de tilbage vendende besøg på Socialkontoret, med hatten i hånden. penge vi selv skal ligge ud, hvorefter vi får dem retur måneden efter regningen er indleveret.

Systemet er sådan at vi først skal ansøge om tilskuddet, så får vi et papir der skal udfyldes hos brillemanden, det skal så godkendes, så skal brillerne bestilles hentes og betales hos brillemanden, regningen skal så leveres på socialkontoret. Det er tre besøg på kommunekontoret, har de ikke andet at lave?


Carsten Hallqvist Jensen
Medlem

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 08-10-2008 12:26:39

@robin

alle Mohammedaner ud af landet! Hvad så med alle katalolikkere, jødere, buddister, indre mission og andre godtfolk, der ikke kan se det samme "sorte" lys, som vi andre ?

 

Men et mere forenkelt skatte / fordelingssystem, hvor folk får efter fortjeneste/behov kunne være tiltrængt. Men der er jo mange grupper, der nyder godt af omfordelingen, der foregår via det progressive skattesystem. Pensionister der får boligsikring, lavtlønnede der får boligydelse, studerende der får SU, førtidpensionister, der får boligsikring og medicintilskud, handicappede, der får hjælp og ressourcer til rådighed, så de kan opnå et kvalitetsfyldt liv. Den enlige mor der får børnepenge til at købe tøj og andre ting til børnene.

Men skal vi ændre vores fordelingssystem, skal man nok se på erhvervsfradragene, hvor man kan sætte spørgsmåltegn ved det formålstjenelige ved at opretteholde en del subsider og fradrag. De fleste ender i at revisorer og advokater og andre højtuddannede spekulerer i hvordan disse tilskudsmuligerheder kan profitmaksimeres.

Og kørselsfradragene er der jo både for og imod, men fleksibiliteten for folk er vigtig.

Men en check til folk, der har mere end nok til sig selv og sine er ikke nødvendigt, andet man laver populistisk symbolpolitik.

Så er det bedre at forbedre grundpensionen, så pensionister kan opnå et "acceptabelt leveniveau".

så tankegangen om at de der tjerner mest skal bærer lidt større byrder, undgår vi nok ikke - Så en progression i skattesystemet er måske en ganske god måde at sikre svage og stærke i samfundet på.

Satserne og grænserne kan så diskuteres udfra hvor rigt samfundet er og hvor stor lagkagen der skal deles er. Men en politik der gør lagkagen større i bredde og højde vil altid udløse diskussioner om hvem der får for meget, og hvem der ikke får noget.

 


Carsten Hallqvist Jensen
Medlem

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 08-10-2008 12:32:15

@ Flemming.

Er det borgerløn vi efterlyser ? En ydelse der sikrer folk et "acceptabelt Leveniveau".

Så folk selv kan bestemme over deres gøren og laden uden at skulle være på god fod med en ansat i kommunen.

En frigørelse af ens person fra overvågning fra staten, og giver en et ansvar uden at føle sig manipuleret med.


Robin de Nijs
Medlem

Robin de Nijs , alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre) , 08-10-2008 12:39:26

@Carsten, alle Mohammedaner ud af landet! Hvad så med alle katalolikkere, jødere, buddister, indre mission og andre godtfolk, der ikke kan se det samme "sorte" lys, som vi andre ?

 

Det lyserøde lys mener du. Også ud af landet eller til Færøerne...

 

@Flemming, nu skal de jo også huske at staten i sig selv er en slags beskæfteligsesprojekt, hvor det ikke behøves direkte at være nyttigt og effektivt det folk lave. Bare at de lave noget for deres penge, som de aligevel vil få, så de ikke bliver psykisk syge eller lave ballade. Det skal vil også have med i vores overvejelser. Lad os kalde det folks livskvalitet.


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 08-10-2008 12:52:51

@ Carsten:

Det scenarie du beskriver, det aktuelle i dagens Dk, er efter min mening grotesk kostbart, fordi vi igennem hele perioden med udvikling af velfærdsstaten har prioriteret lighed og retfærdighed foran omkostningseffektivitet. Total lighed/retfærdighed kan vi ikke opnå pga. omkostningerne og mangel på kontrolinstrumenter i det offentlige. Total liberalisme, hvor vi overlader alt til de frie markedskræfter, ønsker vi ikke, for der vil være for store menneskelige omkostninger.

 

Vi har brugt skattesystemet til at skabe en form for balance, men oplever nu, at de samfundsmæssige forudsætninger og begrundelser for mange af de skattemæssige ordninger ikke længere er til stede. Til gengæld er der opstået nogle andre problemer og krav, der ligefrem gør mange af ordningerne skadelige. Derfor er det en rigtig god idé at nytænke hele det økonomiske system uden at lade sig binde af nogle skattepolitiske traditioner.


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog, , 08-10-2008 12:54:36

... Ha, jeg lyder næsten som Glistrup i hans velmagtsdage.


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 08-10-2008 12:58:38

Det kan vel næppe betegnes som en borgerløn, da den så gjaldt alle borger. Jeg ser udelukkende på pensionisterne og spild af tid for myndighederne. Et fradrag på de nævnte 80 tusind har ikke groet i min have. Jeg vil henvise til mit tidligere bidrag med cigarkassesystem, det udelukkende for at flytte tilskud til de mindre bemidlede, og væk fra folk der ikke har behov for tilskud. der kunne man også flytte husleje tilskuddet hen, det er et tilskud som udelukkende gives til lejere. ang fradragene er jeg enig med HP, men kan det gøre smartere, så lytter jeg. Jeg mener også de bredeste skuldre skal bære mest. 

men det kan måske Flyttes over til energien da de der tjener mest også har det største energiforbrug, et minimum forbrug skal være billigt og over det dyrt, men det giver ikke nok så der skal flere tiltag til. 


Robin de Nijs
Medlem

Robin de Nijs , alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre) , 08-10-2008 13:02:01

Det er selvfølgelig oldnordisk og ideologisk problematisk  at indkræve skat på især ejendom og i mindre grad indkomst. Forbrug må være det rigtige, både pragmatisk lige nu og ideologisk, og en grøn skattereform er del af den.


Poul Erik Christensen
Medlem

Poul Erik Christensen , Fhv. MF og skatte- og erhvervsordfører. Bogtrykker , 08-10-2008 13:04:03

Hvis alle i gode debatører skulle have glemt det, så er emnet FLAD SKAT.

Skulle I igen komme på sporet, deltager jeg gerne igen i debatten.


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 08-10-2008 13:04:20

Robin

Jeg fik ikke fat i om det var klienten, eller den offentlige ansatte du mente. jeg ser ingen forskelle i din beskrivelse af de to funktioner, hvem er det der beskæftiger hvem? 


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 08-10-2008 13:07:04

Poul Erik

Vi er på sporet, vi debatere bivirkninger. Er flad skat det det vi ønsker?


Robin de Nijs
Medlem

Robin de Nijs , alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre) , 08-10-2008 13:09:24

Poul Erik, så må du gerne oplyse om personfradraget er med eller ej. Ikke engang Naser Khader kunne finde ud af det...


Poul Erik Christensen
Medlem

Poul Erik Christensen , Fhv. MF og skatte- og erhvervsordfører. Bogtrykker , 08-10-2008 13:37:16

Robin. Hvis en flad skat skal indeholde blot et minimum af social retfærdighed, så vil den indeholde et skattefrit bundfrag, som kan navngives helt efter temperament: personfradrag, bundfradrag, borgerløn mm.

Og som en lille oplysning: Jo større personfradrag, bundfradrag man aftaler, jo højere bliver skatteprocenten.

Det allerdyreste sted, der kan lettes på skatten, er personfradrag/bundfradrag, idet det vil tilfalde alle.


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 08-10-2008 14:18:44

En korrigeret genfremsættelse.

Hvad vil der ske hvis man lavede vores skatte system om, så vi nedlagde cigarkassesystemet?
Hvor der er en kasse for forskellige tilskud eller fradrag, her tænker jeg på fripladser i børneinstitutioner, børnepenge, buskort, ældrecheck, Husleje tilskud, varmepenge,
Mine tanker går på at forenkle systemet og målrette pengene til de der har reel behov. Kan man flytte tilskud til personfradraget?
Som så skulle beregnes efter indtægt og antal børn. De der således havde behov, ville få et ekstra forhøjelse af personfradraget.
Et sådan system ville fjerne tilskud til folk, der udmærket kan klare sig selv og samtidig minimere bureaukratiet og kan eventuel kombineres med en flad skat, til en indtægtsgrænse omkring ½ million, hvorefter de brede skuldre igen skal bære.

Der mangler så en placering af formålstjenlige fradrag, transport fradrag, bolig fradrag mm.
 


Poul Erik Christensen
Medlem

Poul Erik Christensen , Fhv. MF og skatte- og erhvervsordfører. Bogtrykker , 08-10-2008 14:25:32

Du er ude i en samfundsmodel, som vil kræve mange udregninger og behandling af mange data for at kunne fastslå resultatet. Jeg tror aldrig, der har været lavet regnestykket. Formodentlig fordi ingen tror på en samfundsmodel, der indeholder de nævnte elementer.

Alene din tanke "målrette pengene til de der har reelt behov". Det bliver svært at fordele efter denne recept.

 


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 08-10-2008 14:56:53

Poul Erik

Man gør det i dag både med boligstøtte friplads i børnehave, hvorfor skal 8 årige Peter vis forældre har en hustandsindkomst på mere end ½ milion, have gratis skolebuskort af kommunen? Ved at stoppe den omfordeling vil skatten falde, til glæde for dem der så ikke modtager tilskud. Man skaber ikke noget nyt uden, at tænke nyt.


Robin de Nijs
Medlem

Robin de Nijs , alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre) , 08-10-2008 15:11:46

I stedet for friplads i børnehave og ekstra fradrag for børn eller børnecheck er det meget bedre, at man laver børneinstitutioner gratis, gratis sund mad til børnene, etc.

 

I forhold til den nuværende situation: afskaf børnecheck, og indfør gratis børnepasning og børnemad. Barnemad.

 

Evt. uønskede effekter kan korrigeres gennem indkomstskat og endnu bedre forbrugsskat.

 

Fladskat med personfradrag er ikke fladskat. Man kan sagtens finde "progressive" skattesystemer med topskat, mellemskat og hvad ved jeg, der netop ligger matematisk meget tæt på denne model. Fladskat med personfradrag er symbolpolitik. Det handler om at sætte marginalskatten af den sidst tjente krone ned kombineret med social omfordeling, og jeg er ligeglad om det er med pseudofladskat eller progressiv skat. Jeg er kun imod ægte fladskat.


Phil Nice
Medlem

Phil Nice , Musiker, kulturel iværksætter , 08-10-2008 21:29:13

Et spørgsmål er at 'straffe de højtlønnede for hårdt arbejde', men et andet er, at lettere byrden på de lavtlønnede for deres hårde arbejde. I min optik er det den sidste gruppe, der vejer tungest, fordi der er langt flere af dem og de klarer de lortetjenester, uden hvilken samfundet ville bukke under (medmindre man synes, det er en holdbar løsning at have en sort-arbejdende underklasse af udlændinge til at bære den del). Jeg snakker ikke kun om skraldemænd og rengøringsdamer. Det er også pædagoger, lærere, sygeplejersker, som begynder at mangle, fordi deres løn faktisk ikke afspejler, hvor hårdt smfundet har brug for dem. Nej, det er ikke kun udbud og efterspørgsel, der bestemmer løn, men også status.

 

Ideen om en fladskat ignorerer et meget vigtigt begreb, synes jeg: Hvor meget er nok? Den nederste grænse for det viser, hvor meget eller lidt fattigdom, vi som samfund er villige til at acceptere. Det er faktisk dette, der viser vores værd som samfund (for også verdens værst fungerende samfund kan præstere fatcats. Dårlig resursefordeling er statskunst på begynderniveau.)

 

Nogle har behov for meget mere end nok for at føle, at de er noget værd. Trist, men fred være med det. Andre vil nøjes med lidt mere end nok, for så er man også lidt sikret mod en regnvejrsdag (fatter det hellere ikke, men fred være med det også). Men der må sandelig være et punkt, hvor den enkeltes resurseoverskud KAN mere i en fællespulje, end som brændstof for den enkeltes ego!  Mimi Jakobsen: "Jamen, du kan ikke købe din egen folkeskole!"

 

Jeg er ikke overbevist om, at et velfungerende globalt fællesskab forudsætter, at griskhed belønnes med opfordringer til at blive federe og mere grisk. Jeg vil håbe, at fremtiden byder på mere humanitet, en bedre solidaritet og fællesskabsfornemmelse (også globalt), en ide om, at alle mennesker er noget værd. Og det er os i de rige lande, der burde vise hinanden og andre, at livet faktisk er bedre for alle, når goderne er mere lige fordelt. Og det må også være bedre at være temmelig velstændig i et velfungerende samfund, end stinkende rig i et land, hvor alt er i stykker.  Jeg tror i bund og grund, at de fleste danske vælgere forstår dette, men er blevet forført af myten om, at lykken kan købes gennem større forbrug. Skal mn bare give op, eller kan man vækk folks sociale samvittighed gennem bedre argumenter?   


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Publiceret i gruppen

Den social liberale tænketank
Affyringsrampe for social liberale ideer.
Oprettet 27-08-2008, 24 deltagere, 6 indlæg
Hans Peter Lorenzen
Medlem
Hans Peter Lorenzen biolog,
Robin de Nijs
Medlem
Robin de Nijs alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre)
Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem
Flemming Nakinge Nielsen folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op?
Annette Rolsting
Medlem
Annette Rolsting Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden
Holger Ivar Poulsen
Medlem
Holger Ivar Poulsen syd/øst-Bornholm