Hans Peter Lorenzen , biolog, , 09-10-2008 20:33:46

1) "Overordnet set skal skattepolitikken KUN have til formål at kigge på statens indtægter."

Hvis dét er tilfældet, behøver vi jo slet ikke at fjerne progressionen. Staten kan hente flere skattekroner ud af rige end ud af mindre rige. Skattepolitikken er en så vigtig del af den samlede økonomiske politik, at man må tage hensyn til alle bivirkninger, herunder sociale.

2) "Derfor vil fradragene ikke være et element i fordelingspolitikken."
Fradragene er ikke - og har aldrig været - elementer i fordelingspolitikken eller socialpolitikken. De har tjent særlige formål som støtte til den økonomiske vækst, boligsektoren, fleksibiliteten på arbejdsmarkedet etc.

3) "Derved kan fradragene fjernes og der kan stadig føres en ansvarlig socialpolitik. Men tiltaget vil stadig forsimple skattesystemet og ikke favoratisere nogen frem for andre på skattebilletten."

Som nævnt er fradragene ikke en del af socialpolitikken. Hvis transportfradraget fx forsvinder, vil lønmodtagerne miste en mulighed for at fradrage udgifter i forbindelse med erhvervsudøvelsen. Det er en mulighed, som selvstændige erhvervsdrivende bevarer. Altså vi også fjernelse af fradrag føre til en omfordeling. Det eneste argument for at fjerne fradragene er udelukkende at forenkle systemet.

Boligskatten må omlægges over en vis periode, så den nuværende boligkrise ikke forstærkes. Boligskatten har ikke noget at gøre med en flad skat (Jeg kan ikke få mig selv til at sige "fladskatten". Det lyder for meget som "fladskallen"). Den svarer mere til formuebeskatningen, hvor værdistigningerne hidtil er blevet underbeskattet, og derfor er værdistigningerne blevet endnu større. Jegb ville foreslå, at lån i mursten kun kan benyttes til ejendomsvedligeholdelse og -forbedringer.

Mvh., HP

Phil Nice , Musiker, kulturel iværksætter , 10-10-2008 19:53:39

Hvis fradrag afskaffes (også for B-indkomst) så bliver mange enmandsvirksomheder truet. Kreative folk, konsulenter og andre selvstændige har udgifter, der varierer fra job til job, kontrakt til kontrakt. Fradrag er med til at udligne de priser, som forskellige klienter betaler for en service (jeg er musiker og kan spille i hele landet til stort set samme pris, takket være befordringsfradrag. Det ødelægger min konkurrencedygtighed, hvis det koster urimeligt at rejse.) Gennem fradrag sikrer fradrag, at parterne ikke straffes pga. beliggenhed eller andre faktorer, som (i det mindst delvis) er statens ansvar.

Hvis fordelingspolitik skilles fra skattepolitik, så skal staten måske bestemme, hvad folk skal have i løn. Hvor meget mere (eller mindre) skal en direktør egentligt få, end en skraldemand, eller en læge få, end en portør, og hvordan bestemmer man det? Efter hvem, man er parat til at undvære længst, eller andre kriterier? Kan man lade den høje prestige, der følger med den ene post, kompensere for færre penge, mens den anden får økonomisk kompensation for en mere ydmyg tilværelse og dårligere arbejdsmiljø?  En statskasse er en god ide, hvis hensigten virkelig er, at skabe lighed, men dens budget vil afhænge så meget af skatteindtægter, at adskillelsen mellem de to områder vil i bedste fald være den rene illusion, og i værste fald betyde, at fordelingsopgaven bliver alvorligt hæmmet. 

Phil Nice , Musiker, kulturel iværksætter , 10-10-2008 19:55:10

Rettelse: 'gennem fradrag sikrer staten, at parterne ikke straffes...etc.'