Willy Frendrup

Willy Frendrup

Ambulance-behandler; Sygeplejerske

Antal relationer 1
Anbefalet af 0
Medlem

Det afgjorte ambulanceudbud

26-11-2008 20:40:18

Så kom den, med nervøsitet, længe ventede afgørelse på ambulanceudbuddet.

 

Det er glædeligt at regionspolitikerne har taget noget af kritikken til sig, og hævet antallet af ambulancer. Jeg er ikke selv overbevist om at det er nok, men det må tiden jo vise. Og at man fratager indre by fra Københavns Brandvæsen, der har over 100 års erfaring på området og giver det til det lille svenske firma, Samaritten, der oven i købet efter at have skrevet under på kontrakt i Region Sjælland for mere end en måned siden, endnu ikke har lavet overenskomst, ser jeg som værende ekstremt risikofyldt. Jeg håber da at de kan løfte opgaven, men det er en stor mundfuld som de sagtens kunne ende med at kløjs i. Det klogeste ville have været at se om Samaritten kan etablere sig som kvalificeret firma, og så evt. om 6 år til næste udbud give dem en del af opgaven i Hovedstaden.

 

Det er dog dejligt at der kommer en del paramediciner-ambulancer, da det jo giver gode muligheder for videreuddannelse blandt ambulance-behandlerne, men jeg tvivler meget på om de vil kunne blive udnyttet tilfredsstillende. Oftest er en paramediciners kompetencer ikke nødvendige, og når de så endelig er det, så er risikoen for at de er optaget af en anden tur ret store, da de jo ikke kan lade en patient med behov for hjælp blive hjemme, på trods af at deres særlige kompetencer ikke er nødvendige på den enkelte tur.

 

Jeg er dog fuldstændig sikker på at alle ambulance-redderne, uanset hvilket firma man måtte ende med at arbejde i, vil yde den bedste service af høj faglig kvalitet til alle de patienter vi kommer ud til. Og så krydser jeg fingre for at vi får muligheden for at komme ud til patienterne i tide.

 

Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu.
Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Willy har tagget med:

ambulance-udbud

Der er ingen personer på denne liste endnu.